Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen<\/i><\/p>\n
Den 5. december 2013 mistede verden den mest respekterede statsleder i vor tid, Nelson Rolihlahla Mandela.<\/p>\n
Han kom ellers til verden i et land, hvor der var alt andet end tradition for at respektere mennesker – med hans hudfarve.<\/p>\n
Alligevel lykkedes det Mandela at vinde ikke blot sit hjemlands men hele verdens respekt. Mandela viste nemlig verden, at det var muligt at skabe forsoning selv i et land, der havde gennemlevet \u00e5rtier med apartheid. Og han gjorde det ved eksemplets magt: Mandela tilgav de mennesker, der havde ber\u00f8vet ham det dyrebareste af alt: friheden. I Mandelas tilf\u00e6lde drejede det sig om hele 27 \u00e5r uden frihed.<\/p>\n
Mandela gjorde det dog ikke uden bagtanke. Han \u00f8nskede at frig\u00f8re sig selv for bitterhed og vrede, og han \u00f8nskede at se frem – ikke tilbage.<\/p>\n
Det samme gjorde de mange, der senere undskyldte foran den s\u00e5kaldte \u201dSandheds- og Forsoningskommission\u201d – og det samme b\u00f8r vi andre g\u00f8re. Tilgivelse kan skabe mere fred i verden og blandt os som enkeltindivider end alverdens fredsbevarende styrker, fredsm\u00e6glere og terapeuter nogensinde form\u00e5r.<\/p>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5lene burde derfor alene v\u00e6re: \u201dHvorn\u00e5r skal vi tilgive – eller undskylde?\u201d og \u201dHvem skal tage initiativet?\u201d.<\/p>\n
Med hensyn til det sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l har netop Mandelas politiske forbillede, Mahatma Gandhi, et ganske godt bud herp\u00e5: Tilgivelse er den st\u00e6rkes kendetegn.<\/p>\n
– Mon ikke det samme g\u00e6lder med hensyn til at undskylde.<\/p>\n