Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen<\/i><\/p>\n
Hvorn\u00e5r har du sidst h\u00f8rt din chef, en kollega eller en kunde sige: \u201dDu g\u00f8r et rigtig godt stykke arbejde.\u201d? Hvorn\u00e5r har din familie, dine venner eller naboer sidst fortalt dig, hvad de synes, du er god til?<\/p>\n
Hvis du ikke mindes nogen af delene, er det sikkert fordi, det aldrig er sket. Ros er nemlig en af de ting, vi husker s\u00e6rdeles godt – og l\u00e6nge. Ja selv nogle f\u00e5 rosende ord p\u00e5 rette tid og sted kan efterlade livsvarige spor i hukommelsen. De kan tillige give os lyst til og mod p\u00e5 at g\u00f8re en ekstra indsats, tage nye udfordringer op, afpr\u00f8ve mulige talenter og tro p\u00e5 os selv. Ja, tro p\u00e5 at vi er nogen, og at vi kan noget.<\/p>\n
Rosende ord kan ogs\u00e5 give\u00a0et \u201dkick\u201d. Ros p\u00e5virker hjernens bel\u00f8nningssystem ved at udskille signalstoffet Dopamin – det samme stof, som hjernen bel\u00f8nner os med, n\u00e5r vi handler til gavn for vor egen overlevelse, for eksempel ved at dyrke sex.<\/p>\n
Der er med andre ord mange gode grunde til at benytte ros – og rigeligt af det. Der er ogs\u00e5 mange muligheder, hvis vi blot har \u00f8je for dem. Om ikke andet kan vi rose os selv – b\u00e5de som enkeltindivid og som generation.<\/p>\n
Vores generation skabte for eksempel vidunderet over alle vidundere: computeren. Vi satte ogs\u00e5 en mand p\u00e5 m\u00e5nen, og havde det v\u00e6ret i dag, ville Neil Armstrong\u2019s ud\u00f8delige ord utvivlsomt v\u00e6re blevet afbrudt af mindst \u00e9n mobilsamtale. L\u00e6g dertil, at vi hver is\u00e6r er s\u00e5 unikke, at der kun findes \u00e9t eksemplar af os blandt jordens 7 milliarder mennesker.<\/p>\n
Forslidte vendinger som \u201dJeg kan jo ikke noget!\u201d og \u201dDet er bare mig!\u201d holder alts\u00e5 ikke en meter og burde derfor udskiftes med vendinger som \u201dDet kan jeg ogs\u00e5!\u201d og \u201dIkke for at prale, men det er faktisk mig!\u201d.<\/p>\n
Alts\u00e5, ros dig selv og ros dem, du m\u00f8der p\u00e5 din vej, og g\u00f8r det is\u00e6r, n\u00e5r du eller de fortjener det mindst – for da er behovet st\u00f8rst.<\/p>\n