Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen<\/i><\/p>\n
Hver dag \u00e5ret rundt er der over 100 danskere, der modtager den fatale besked, at deres liv er ved at n\u00e5 til en afslutning.<\/p>\n
Et s\u00e5dant budskab s\u00e6tter selvsagt gang i en masse tanker om, hvilken form for afslutning man kan forvente, og sp\u00f8rgsm\u00e5l som \u201dHvor l\u00e6nge har jeg igen?\u201d, \u201dVil afslutningen blive smertefuld?\u201d, \u201dBurde jeg selv gribe ind, mens jeg endnu kan?\u201d og \u201dHvad er der p\u00e5 den anden side, hvis noget overhovedet?\u201d blander sig i et v\u00e6k med f\u00f8lelsen af forn\u00e6gtelse, ensomhed, bitterhed, vrede, afmagt og for nogen – forl\u00f8sning.<\/p>\n
Senere eller parallelt hermed er det sp\u00f8rgsm\u00e5l som \u201dHvad med min families liv uden mig?\u201d og \u201dHvordan skal jeg bruge den sidste tid?\u201d, der tr\u00e6nger sig p\u00e5. Og netop besvarelsen af disse to sp\u00f8rgsm\u00e5l kan meget vel blive afg\u00f8rende for, om man d\u00f8r levende eller lever d\u00f8ende. Man st\u00e5r billedlig talt med valget mellem at skubbe resten af \u201dkagen\u201d v\u00e6k eller at tage et velvalgt sidste bid.<\/p>\n
Helt s\u00e5 enkelt er det selvf\u00f8lgelig ikke altid. Helbredet, psyken, omgivelserne og \u00f8konomien kan s\u00e6tte deres begr\u00e6nsninger, men for alle g\u00e6lder det, at de sidste dage skal fyldes ud med et eller andet og hvorfor s\u00e5 ikke fylde dem med oplevelser, der bekr\u00e6fte livet frem for dets modpol?<\/p>\n
Man kunne eksempelvis tage ved l\u00e6re af den spanske filmproducer Isabel Coixet\u2019s smukke film \u201dMit liv uden mig\u201d. I den f\u00f8lger man en mor og hustru, der f\u00e5r sin d\u00f8dsdom i en alder af blot 23. Den lyder p\u00e5, at hun har h\u00f8jst\u00a0to m\u00e5neder mere at leve i. Hun s\u00e6tter sig resolut ned og skriver en liste over det, hun vil n\u00e5 f\u00f8r sin d\u00f8d – blandt andet at finde en ny hustru til sin mand samt b\u00e5nde f\u00f8dselsdagshilsner til sine b\u00f8rn, s\u00e5 de kan f\u00e5 en hilsen hver eneste f\u00f8dselsdag, indtil de bliver 18 \u00e5r. Endvidere vil hun opleve en familiepicnic ved stranden – ryge og drikke, som hun lyster – sige pr\u00e6cis, hvad hun t\u00e6nker – nyde en sidste forelskelse – forlige sig med sin far – fort\u00e6lle sine d\u00f8tre igen og igen, at hun elsker dem – samt pr\u00f8ve en ny frisure og kunstige negle.<\/p>\n
Derp\u00e5 f\u00f8lger hun sin \u201dplan\u201d punkt for punkt, og hvad der ellers kunne v\u00e6re blevet d\u00f8dens triumf, ender med at blive livets triumf. Man fristes n\u00e6sten til at sige, at hun d\u00f8de med et veltilfreds smil p\u00e5 l\u00e6berne.<\/p>\n
Og jeg fristes til at sp\u00f8rge: \u201dHvorfor vente med at lave – eller f\u00f8lge – listen, indtil det m\u00e5ske er for sent?\u201d.<\/p>\n