Efter en ulykke med den odenseanske letbane havde fire fynske politikere fundet vej til Himmerigets port, og her ventede de nu sp\u00e6ndt p\u00e5, at rigets administrator, Skt. Peter, skulle dukke op. Forrest i den lille k\u00f8 stod borgmester Anker Boye og bag ved ham r\u00e5dmand Per Berga Rasmussen, r\u00e5dkvinde Susanne Crawley og bagerst det socialdemokratiske folketingsmedlem, der for nylig stemte imod partitoppen, Jan Johansen.<\/p>\n
Alle som \u00e9n var de sp\u00e6ndte til bristepunktet: Ville Skt. Peter lukke dem ind, eller var politikere mon lige s\u00e5 upopul\u00e6re i himmelen som p\u00e5 jorden? Ingen vidste det. De vidste end ikke, om de var ventet, men den tvivl forsvandt dog i samme \u00f8jeblik, som porten gik op. Her stod Skt. Peter i egen h\u00f8je person, og det f\u00f8rste, han gjorde, var at pege p\u00e5 Jan Johansen, vinke ham frem i k\u00f8en og tiltale ham ved navn. Stemmen var mild og accenten umiskendelig fynsk.<\/p>\n
– Velkommen til himmelen, Jan. Kom endelig indenfor og tag plads ved langbordet. S\u00e5 kommer der\u00a0en engel med en kold Albani til dig.<\/p>\n
Derp\u00e5 kikkede Skt. Peter p\u00e5 Anker Boye og spurgte:<\/p>\n
– Hvorfor skulle jeg lukke dig ind?<\/p>\n
D\u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l havde Anker ikke n\u00e5et at dr\u00f8fte med sin spindoktor, Michael Bruhn Frederiksen, s\u00e5 han lod blot sin mund l\u00f8be med det f\u00f8rste det bedste:<\/p>\n
– Jeg har omdannet Odense fra en lille provinsby til en storby med letbane.<\/p>\n
Det imponerede dog ikke Skt. Peter:<\/p>\n
– Den slags ser vi ikke p\u00e5 her.<\/p>\n
– Jeg har ogs\u00e5 omdannet Odense Havn, og jeg har skabt Odins Bro.<\/p>\n
– Det ser vi heller ikke p\u00e5.<\/p>\n
– Hvad s\u00e5 med det nye hospital, fortsatte Anker Boye.<\/p>\n
– Det t\u00e6ller heller ikke.<\/p>\n
– Jamen, hvad t\u00e6ller s\u00e5, spurgte Anker – nu tydeligt nerv\u00f8s.<\/p>\n
– Vi ser p\u00e5 de syv d\u00f8dssynder, herunder fr\u00e5dseri – og vi har aktindsigt hos TDC.<\/p>\n
Det svar fik straks Anker Boyes \u00f8jne til at lyne, og mens han drejede om p\u00e5 h\u00e6len, kunne man svagt h\u00f8re lyden af sgu, fanden og helvede og noget, der l\u00f8d som \u201dskide journalister\u201d.<\/p>\n
<\/p>\n
Derp\u00e5 pegede Sct. Peter p\u00e5 Per Berga og gentog sp\u00f8rgsm\u00e5let:<\/p>\n
– Hvorfor skulle jeg lukke dig ind?<\/p>\n
Bel\u00e6rt af hvad Berga netop havde overv\u00e6ret, valgte han at n\u00e6vne sine fejl frem for sine bedrifter:<\/p>\n
– Jeg har serveret gammel mad for pensionisterne i Odense.<\/p>\n
Det skr\u00e6mte imidlertid ikke Sct. Peter – tv\u00e6rtimod:<\/p>\n
– Det er helt i orden.<\/p>\n
– Jeg har ogs\u00e5 begr\u00e6nset deres mulighed for at blive vasket.<\/p>\n
– Det er ogs\u00e5 ok.<\/p>\n
– Er det s\u00e5 ogs\u00e5 i orden med robotst\u00f8vsugere i stedet for hjemmehj\u00e6lpere?<\/p>\n
– Ja, g\u00e5 du blot indenfor og f\u00f8lg skiltene, indtil du kommer frem til r\u00f8d blok. Her ligger det socialistiske paradis, og de s\u00f8ger netop s\u00e5dan en som dig. Sp\u00f8rg blot efter ham med horn i panden.<\/p>\n
<\/p>\n
Tilbage foran porten stod nu Susanne Crawley og t\u00e6nkte, s\u00e5 det knagede: \u201dJeg m\u00e5 pr\u00f8ve en anden strategi. Ja, jeg sp\u00f8rger Skt. Peter, f\u00f8r han n\u00e5r at sp\u00f8rge mig\u201d. Og som t\u00e6nkt s\u00e5 gjort:<\/p>\n
– Sig mig Skt. Peter, hvordan kan jeg redde min sj\u00e6l? Jeg vil g\u00f8re alt, hvad du beder om!<\/p>\n
– Redde din sj\u00e6l, gentog Skt. Peter – synligt forbavset, jamen d\u00e9n solgte du jo for en r\u00e5dmandspost!! Hvor mange sj\u00e6le tror du, du har?<\/p>\n
Derp\u00e5 vendte Skt. Peter sig hovedrystende og gjorde klar til at lukke porten, men Susanne gav ikke s\u00e5 let op:<\/p>\n
– Du afviste Anker, du afviste Berga og nu mig, men Jan Johansen b\u00f8d du straks indenfor. Hvad er meningen med den forskelsbehandling?<\/p>\n
– Det skal jeg gerne sige dig Susanne. Her i himmelen ser vi levebr\u00f8dspolitikere hver dag, men idealister ser vi n\u00e6sten aldrig.<\/p>\n