Månedsarkiv: december 2014

Rapport fra Himmerigets port

Efter en ulykke med den odenseanske letbane havde fire fynske politikere fundet vej til Himmerigets port, og her ventede de nu spændt på, at rigets administrator, Skt. Peter, skulle dukke op. Forrest i den lille kø stod borgmester Anker Boye og bag ved ham rådmand Per Berga Rasmussen, rådkvinde Susanne Crawley og bagerst det socialdemokratiske folketingsmedlem, der for nylig stemte imod partitoppen, Jan Johansen.

Alle som én var de spændte til bristepunktet: Ville Skt. Peter lukke dem ind, eller var politikere mon lige så upopulære i himmelen som på jorden? Ingen vidste det. De vidste end ikke, om de var ventet, men den tvivl forsvandt dog i samme øjeblik, som porten gik op. Her stod Skt. Peter i egen høje person, og det første, han gjorde, var at pege på Jan Johansen, vinke ham frem i køen og tiltale ham ved navn. Stemmen var mild og accenten umiskendelig fynsk.

– Velkommen til himmelen, Jan. Kom endelig indenfor og tag plads ved langbordet. Så kommer der en engel med en kold Albani til dig.

Derpå kikkede Skt. Peter på Anker Boye og spurgte:

– Hvorfor skulle jeg lukke dig ind?

Dét spørgsmål havde Anker ikke nået at drøfte med sin spindoktor, Michael Bruhn Frederiksen, så han lod blot sin mund løbe med det første det bedste:

– Jeg har omdannet Odense fra en lille provinsby til en storby med letbane.

Det imponerede dog ikke Skt. Peter:

– Den slags ser vi ikke på her.

– Jeg har også omdannet Odense Havn, og jeg har skabt Odins Bro.

– Det ser vi heller ikke på.

– Hvad så med det nye hospital, fortsatte Anker Boye.

– Det tæller heller ikke.

– Jamen, hvad tæller så, spurgte Anker – nu tydeligt nervøs.

– Vi ser på de syv dødssynder, herunder frådseri – og vi har aktindsigt hos TDC.

Det svar fik straks Anker Boyes øjne til at lyne, og mens han drejede om på hælen, kunne man svagt høre lyden af sgu, fanden og helvede og noget, der lød som ”skide journalister”.

 

Derpå pegede Sct. Peter på Per Berga og gentog spørgsmålet:

– Hvorfor skulle jeg lukke dig ind?

Belært af hvad Berga netop havde overværet, valgte han at nævne sine fejl frem for sine bedrifter:

– Jeg har serveret gammel mad for pensionisterne i Odense.

Det skræmte imidlertid ikke Sct. Peter – tværtimod:

– Det er helt i orden.

– Jeg har også begrænset deres mulighed for at blive vasket.

– Det er også ok.

– Er det så også i orden med robotstøvsugere i stedet for hjemmehjælpere?

– Ja, gå du blot indenfor og følg skiltene, indtil du kommer frem til rød blok. Her ligger det socialistiske paradis, og de søger netop sådan en som dig. Spørg blot efter ham med horn i panden.

 

Tilbage foran porten stod nu Susanne Crawley og tænkte, så det knagede: ”Jeg må prøve en anden strategi. Ja, jeg spørger Skt. Peter, før han når at spørge mig”. Og som tænkt så gjort:

– Sig mig Skt. Peter, hvordan kan jeg redde min sjæl? Jeg vil gøre alt, hvad du beder om!

– Redde din sjæl, gentog Skt. Peter – synligt forbavset, jamen dén solgte du jo for en rådmandspost!! Hvor mange sjæle tror du, du har?

Derpå vendte Skt. Peter sig hovedrystende og gjorde klar til at lukke porten, men Susanne gav ikke så let op:

– Du afviste Anker, du afviste Berga og nu mig, men Jan Johansen bød du straks indenfor. Hvad er meningen med den forskelsbehandling?

– Det skal jeg gerne sige dig Susanne. Her i himmelen ser vi levebrødspolitikere hver dag, men idealister ser vi næsten aldrig.

Odense Letbane til salg

Den 3. februar 2030, AvisAnden

I dag satte Odense Kommune byens letbanevogne til salg for højeste bud. Det er dog tvivlsomt, om der kommer noget bud overhovedet. Overalt i verden er passagertallet til letbaner og bybusser for nedadgående, og Odense er langt fra den eneste by, der ønsker at sælge sine vogne.

Ifølge førende trafikforskere er der flere grunde til denne udvikling. De to vigtigste er dog udbredelsen af el-cykler og selvkørende biler. I dag er så godt som alle nye citybikes udstyret med elmotor, og 80 % af alle privatbiler er selvkørende. Hos Taxa er andelen af selvkørende biler tæt på 100 %, og det samme gør sig gældende hos Delebiler.dk.

– Vi betragter ikke længere letbanen som en konkurrent, siger direktøren for sidstnævnte og tilføjer: Vi er langt hurtigere end letbanen, vore abonnenter bliver bragt fra dør til dør, og man behøver ikke længere et kørekort for at benytte vores biler.  Man behøver end ikke at parkere bilen. Det gør den selv, og den finder også selv frem til brugeren, når vedkommende ønsker det.

Blandt trafiksociologer er der endnu en vigtig grund til udviklingen væk fra de kollektive transportmidler:

– I kollektive transportmidler tvinges vi til at bryde hinandens intimsfære, og det skaber utryghed hos mange. Samtidigt udsættes vi for lyde og dufte, som kan være alt fra spændende til direkte ubehagelige. Af samme grund var DSB’s bedste salgsargument, at rejsetiden kunne bruges bedre i et tog end bag et rat – og det argument blegnede i takt med importen af selvkørende biler.

Anlægsloven om Odenses letbane blev vedtaget i 2015, året efter at Google, Mercedes, Volvo og Renault præsenterede deres første prototype på en selvkørende bil. Letbanen blev indviet i 2023, tre år efter planen og seks år efter at de første førerløse biler kom på vejen. Og med lidt held bliver letbanevognene nu solgt til en anden by – med storbydrømme og handlingsivrige politikere.

?????????

De selvkørende biler finder selv frem til den nærmeste, ledige P-plads. Her ses en af dem ved P-anlægget i Grønnegade. Foto: 2017, AvisAnden.

 

 

Pia på indkøb

I går valgte Pia Jensen fra Skibhusvej nr. 27 igen at handle ind i den nærtliggende FAKTA-butik. Hun gik hjemmefra lidt før middag, og indkøbsturen varede en lille times tid. Blandt de varer, Pia købte, var mælk, rugbrød med kerner, gulerødder, mandler, røget laks og toiletpapir.

På vej hjem stoppede Pia op for at se på en vase, der eventuelt kunne bruges som julegave til hendes svigerinde Jette Knudsen. Det blev dog ikke til noget, for som Pia siger:

– Den kan jeg jo købe en anden dag!

Kort efter hjemkomsten spiste Pia den indkøbte laks sammen med sin mand Poul.

Her ses det stykke laks Pia købte i FAKTA.
Her ses det stykke laks, Pia købte i FAKTA.

Danmarks ældste trykkeri

Takket være Ole Bornedals TV-aktuelle film om krigen i 1864 er det blevet langt nemmere at skildre fortiden. Nu behøver man ikke længere bekymre sig så meget om det faktuelle, blot historiens præsenteres på en kunstnerisk måde. Denne kunstneriske frihed gælder selvfølgelig også for firmaportrætter:

Danmarks ældste trykkeri ligger i Odense

Danmarks ældste virksomhed ligger som bekendt i Odense. Det er Munke Mølle, som kan føre sin historie helt tilbage til 1100-tallet. Den næstældste virksomhed ligger ligeledes i Odense, nærmere bestemt i Klaregade nr. 21. Fra denne matrikel har man lige siden begyndelsen af det 15. århundrede leveret tryksager til byens borgere og virksomheder. I lange perioder leverede man også til kongehuset. Først repræsenteret ved Erik 7. af Pommern, senere ved Christoffer af Bayern og Christian 1.

Virksomheden, som nu bærer navnet Copy Shop, blev startet af selveste Johann Gutenberg samt to lokale iværksættere: Bjarke Kronborg Kjær og Hjalte Tormod Jørgensen.

Trykpressen så dagens lys i Odense

Johann Gutenberg havde kort forinden udviklet en særlig legering af tin, bly og antimon, og det var den, der gjorde trykkeriet i Klaregade værdig til hofleverandør.

Den tyskfødte Gutenberg var tillige opfinder af trykpressen, som han for øvrigt udviklede i samarbejde med sine to medejere i Odense.

På denne kultegning ses Johann Gutenberg på en reklame for trykkeriet i Klaregade. I hånden holder han det håndstøbeinstrument, der gjorde ham og Copy Shop verdensberømte.  Kultegning af Leonardo da Vinci, 1472 eftermiddag.
På denne kultegning ses Johann Gutenberg på en reklame for trykkeriet i Klaregade. I hånden holder han det håndstøbeinstrument, der gjorde ham og Copy Shop verdensberømte. Kultegning af Leonardo da Vinci, 1472 eftermiddag.

Førende i Europa

Gennem de følgende århundreder var Copy Shop til stadighed blandt de førende i branchen, og kunderne kom fra store dele af Europa og Hobro, dels for at sikre sig den bedst mulige trykkvalitet, og dels for at nyde den udstrakte service og kundepleje, som den odenseanske virksomhed tillige var kendt for. Efter 1665 indbefattede kundeplejen blandt meget andet en kop af den netop importerede sorte drik, senere kendt som kaffe.

Først med det nye

I dag benytter Copy Shop stadig det nyeste af det nye, og blandt kunderne er der stadig indtil flere kongelige. Blandt andre kronprins Frederik og hans far, prins Henrik – begge kendte fra TV2 og DR1.

Forbindelsen til de gamle dage er også intakt med de nuværende ejere, Poul Kronbjerg Kjær og Henning Jørgensen. Poul Kronbjerg Kjær er 13 gange tipoldebarn til Bjarke Kronborg Kjær, og Henning Jørgensen er 14 gange tipoldebarn til Hjalte Tormod Jørgensen. De to blev begge født som siamesiske tvillinger, men efter en vellykket operation gik de først hver til sit, og 18 år senere, det vil sige i 1992, dannede de det nuværende ejerskab.

Blandt de seneste nyskabelser i trykkeriet er årskalendere med billeder efter kundernes eget valg, samt maleri-forfalskninger på rigtig lærred. Copy Shop har for eksempel leveret det nuværende Mona Lisa-maleri til Paris-museet Louvre samt Edvard Munchs ”Skriget” på Munchmuseet i Oslo.

Som det seneste har Copy Shop tilbudt væg-til-væg-print på indtil 30 meter i længden og en god meter i bredden. Kulisserne til Ole Bornedals autentiske film om krigen i 1864 er således printet hos Copy Shop, og ligeså er mange af kongehusets familieportrætter.

 Her ses de oprindelige ejere af trykkeriet i Klaregade.  Personerne er fra venstre Bjarke Kronborg Kjær, Johann Gutenberg og Hjalte Tormod Jørgensen.  Kultegning af Leonardo da Vinci, 1472, formiddag.

Her ses de oprindelige ejere af trykkeriet i Klaregade. Personerne er fra venstre Bjarke Kronborg Kjær, Johann Gutenberg og Hjalte Tormod Jørgensen.
Kultegning af Leonardo da Vinci, 1472, formiddag.