Månedsarkiv: november 2013

Nye alliancer i Odense Byråd

Efter Jane Jeginds overtagelse af rådmandsposten i By- og Kulturforvaltningen er der skabt nye alliancer i Odense Byråd, blandt andet mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Alex Ahrendtsen – nyvalgt medlem af By- og Kulturudvalget – har således lovet Anker Boye at holde Jane Jegind i kort snor, hvad angår gennemførelsen af Thomas B. Thriges Gades-projektet. Det sker, efter at Jane Jegind har truet med at modarbejde projektet mest muligt.

Dansk Folkeparti har hele tiden været for projektet, men ifølge sædvanligvis velunderrettede kilder har Alex Ahrendtsen alligevel betinget sig en personlig modydelse til gengæld for støtten.

Anker Boye
Anker Boye
Alex Ahrendtsen
Alex Ahrendtsen

Kinesiske børn på skolebænken – inden fødslen

Det var ingen tilfældighed, at en kinesisk skoleklasse vandt over en dansk i DR’s dokumentarprogram ”9. z mod Kina”. I 2009, da Kina for første gang deltog i den internationale PISA-undersøgelse, kom kineserne tilmed ind på en global førsteplads.

Denne succes er hidtil blevet forklaret med, at der i Kina er overdreven fokus på konkurrence, og at dette fokus bliver introduceret allerede i børnehaveklasserne. Nu er det imidlertid kommet frem, at der er en anden og langt vigtigere årsag til succesen. Nemlig at indlæringen af det kinesiske sprog begynder, mens børnene endnu er fostre. Det sker via hovedtelefoner anbragt på den gravides mave, og de første lektioner indledes, så snart fosteret er kønsbestemt.

Teknikken, kendt som ”Pre-born-learning”, blev første gang anvendt under kulturrevolutionen, og den er nu så veludviklet, at mange nyfødte begynder at kommunikere få timer efter fødslen. I et tilfælde, som Avis-Andens udsendte overværede, var den første sætning: ”Jeg har hovedpine!”. I et andet: ”Nej, du skader barnet!”. Ifølge fødselslægen, Jiewei Chen, er det dog usikkert, om barnet forstår meningen af det sagte eller blot gentager, hvad det har hørt gentagne gange.

Herhjemme har den kinesiske indlæringsmetode vagt stor interesse, og forskere på Aarhus Universitet søger for tiden mødre, der er villige til at deltage i lignende eksperimenter i Danmark.

I Kina begynder modersmålsundervisningen i mors mave.
I Kina begynder modersmålsundervisningen i mors mave.

Spindoktorernes prisliste afsløret

Efter en valghandling er det som bekendt vigtigt, at deltagerne kan præsentere deres eget resultat på en positiv måde – men det er langtfra gratis. Ifølge en prisliste, som Avis-Anden er kommet i besiddelse af, tager spindoktorerne sig godt betalt for denne service. Prislisten stammer fra spindoktorernes landsorganisation, Spin og Vind, og den graduerer priserne efter nederlagets størrelse. En mindre tilbagegang kan for eksempel vendes til en stor sejr for 50.000 kr. Hvis man samtidigt vil have et andet partis fremgang vendt til et ”skuffende resultat”, må man erlægge 50.000 kr. ekstra. For 125.000 kr. tilbyder spindoktorerne at sælge et lavt antal stemmer som en ”imponerende fremgang” eller ”valgets vinder”, og for 150.000 kr. kan et katestrofevalg præsenteres som ”bedre end forudset”. Listens dyreste præsentation koster 250.000 kr. og lyder: ”Hvad for et valg?”

Alle præsentationer leveres sammen med en stribe undskyldninger og udenomssnak, som køberne kan benytte, hvis pressen eller andre skulle angribe deres præsentation.

TV3 lover film- og underholdningsfrie programmer

Som den første af Viasats tv-stationer lover TV3 nu at fjerne de sidste rester af underholdning og film fra sendefladen. Dermed imødekommer kanalen et udtalt ønske blandt dens seere. De har længe følt sig voldsomt generet af de ofte billige film og kunstige reality shows, der konstant afbryder reklameblokkene.

– Reklamerne er både sjovere og mere realistiske end alt det andet, de sender – siger en af de trofaste reklameseere og tilføjer: Reklamerne får mig til at drømme om alle de dejlige ting, jeg ikke vidste, jeg manglede – og det nyder jeg.

TV3’s annoncører var ligeledes utilfredse med de mange afbrydelser:

– En effektiv manipulation forudsætter, at vi har seernes opmærksomhed fuldt og helt, ikke stykkevis og delt. Vi kan derfor kun være tilfredse med TV3’s løfte om en underholdningsfri reklamekanal.

Den nuværende programflade skal efter planen udfases over de kommende seks uger. Dermed bliver der god tid til at omskole studieværter og reality-stjerner til statister og skuespillere i ”rigtige” reklamefilm.

Biblioteket ud på gaden

Byens bogbutikker får nu deres værste konkurrent, biblioteket, tættere ind på livet. Som et led i den kommunale sparerunde er biblioteksbøgerne nemlig på vej ud i byens tomme butikker. Her skal lånerne – fortsat – betjene sig selv, og den daglige rengøring skal efter planen klares af robotstøvsugere.  Samtidigt introduceres en form for døgnåben, idet det bliver muligt at læse nogle af de mest populære bøger – fra gaden af.

Med udflytningen forventer kommunen at spare 70 % på biblioteksbudgettet, men ifølge den kommende rådkvinde for By- og Kulturforvaltningen, Jane Jegind, drejer det sig også om at skabe liv i de mange tomme butikker:

– Med den kommende omlægning af trafikken i centrum må vi forvente, at de mange tomme butikker forbliver tomme. Biblioteksudflytningen skal derfor også ses som en hjælpende hånd til de frustrerede udlejere.

Den første udlejer i Odense, som nyder godt af de midlertidige biblioteker, er ejendomsinvestor Karsten Bill Rasmussen. En af hans tomme butikker ligger i Kongensgade 63, og den er nu aktuel med bind 4 om bylivet i det gamle Odense. Dette lokalhistoriske bind kan dog kun læses fra gaden af. Til gengæld kan det købes i alle byens bogbutikker.

Odenses første butiks-bibliotek ligger i Kongensgade 63.
Odenses første butiks-bibliotek ligger i Kongensgade 63.

Politikere med ble

Efter flere års personalenedskæringer inden for sundhedsplejen i Odense er det blevet nødvendigt at lade plejehjemsbeboere bruge bleer frem for toiletter. Efter de foreløbige beregninger vil det årlige forbrug af bleer og friskluftssprays svare til blot én sosu-assistents løn, og på sigt vil den manuelle behandling af bleerne kunne klares af robotter.

Odenses ældrerådkvinde, Jane Jegind, beklager dog, at det har været nødvendigt med denne besparelse:

– Personligt foretrækker jeg toiletbesøg frem for ble, men Odense har været gennem nogle store besparelser, og nu skal vi også finde penge til det nye musik- og teaterhus, Odeon. Når dét står færdigt, er jeg til gengæld sikker på, at ble-brugerne vil indse, at de har lidt i en større sags tjeneste. Af samme grund er det nu planen at indrette en særlig ble-bruger-loge i Odeon – med automatisk udluftning.

Borgmester Anker Boye bakker sin rådkvinde op og tilføjer:

– Besparelserne skyldes jo den forrige regering, og nu må vi tænke på vækst. Med vækst får vi flere skatteydere og dermed råd til den velfærd, vi alle ønsker. Nøgleordet er altså ”vækst”, og det skaber vi ikke ved at markedsføre Odense som byen, hvor alle kommer på spanden – i tide.

Endvidere er problemet efter min mening ikke så alvorligt, som det er blevet gjort til. De fleste ble-brugere er jo demente, så skulle de blive lidt fugtige i bukserne, er det hurtigt glemt igen.

Politikernes prioritering støder ikke uventet på modstand hos Ældre Sagen i Odense. Her foreslår forkvinden, Kathrine Sørensen, at politikerne selv prøver en måned med ble frem for toiletbesøg.

Hun tilbyder tilmed at hjælpe med skiftningen, eventuelt i forbindelse med de ugentlige byrådsmøder.

Kathrine Sørensens forslag er foreløbigt blevet afvist – af hensyn til tilskuerne til byrådsmøderne.

Mit liv uden mig

Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen

Hver dag året rundt er der over 100 danskere, der modtager den fatale besked, at deres liv er ved at nå til en afslutning.

Et sådant budskab sætter selvsagt gang i en masse tanker om, hvilken form for afslutning man kan forvente, og spørgsmål som ”Hvor længe har jeg igen?”, ”Vil afslutningen blive smertefuld?”, ”Burde jeg selv gribe ind, mens jeg endnu kan?” og ”Hvad er der på den anden side, hvis noget overhovedet?” blander sig i et væk med følelsen af fornægtelse, ensomhed, bitterhed, vrede, afmagt og for nogen – forløsning.

Senere eller parallelt hermed er det spørgsmål som ”Hvad med min families liv uden mig?” og ”Hvordan skal jeg bruge den sidste tid?”, der trænger sig på. Og netop besvarelsen af disse to spørgsmål kan meget vel blive afgørende for, om man dør levende eller lever døende. Man står billedlig talt med valget mellem at skubbe resten af ”kagen” væk eller at tage et velvalgt sidste bid.

Helt så enkelt er det selvfølgelig ikke altid. Helbredet, psyken, omgivelserne og økonomien kan sætte deres begrænsninger, men for alle gælder det, at de sidste dage skal fyldes ud med et eller andet og hvorfor så ikke fylde dem med oplevelser, der bekræfte livet frem for dets modpol?

Man kunne eksempelvis tage ved lære af den spanske filmproducer Isabel Coixet’s smukke film ”Mit liv uden mig”. I den følger man en mor og hustru, der får sin dødsdom i en alder af blot 23. Den lyder på, at hun har højst to måneder mere at leve i. Hun sætter sig resolut ned og skriver en liste over det, hun vil nå før sin død – blandt andet at finde en ny hustru til sin mand samt bånde fødselsdagshilsner til sine børn, så de kan få en hilsen hver eneste fødselsdag, indtil de bliver 18 år. Endvidere vil hun opleve en familiepicnic ved stranden – ryge og drikke, som hun lyster – sige præcis, hvad hun tænker – nyde en sidste forelskelse – forlige sig med sin far – fortælle sine døtre igen og igen, at hun elsker dem – samt prøve en ny frisure og kunstige negle.

Derpå følger hun sin ”plan” punkt for punkt, og hvad der ellers kunne være blevet dødens triumf, ender med at blive livets triumf. Man fristes næsten til at sige, at hun døde med et veltilfreds smil på læberne.

Og jeg fristes til at spørge: ”Hvorfor vente med at lave – eller følge – listen, indtil det måske er for sent?”.

Stormoské i Odense Centrum

Efter flere forgæves forsøg lykkedes det endelig at blive enig om en stormoské i Odense. Bag initiativet står Det Islamiske Trossamfund på Fyn, og de ser frem til at indvie den nye moské senest i foråret 2015.

Oprindeligt havde trossamfundet ønsket at bygge nyt på en af de kommende byggegrunde ved Thomas B. Thriges Gade, men efter forhandlinger med Odense Byråd accepterede de at indrette moskéen i byens rådhus, nærmere bestemt i den del, der blev bygget til i 1955.

Dermed bliver der skabt en religiøs akse i Odense Centrum, bestående af Sankt Albani Kirke mod øst, stormoskéen i centrum og Odense Domkirke mod vest. Af samme grund har byrådet besluttet at ændre navnet ”Flakhaven” til ”Troshaven”.

Stormoskéen er blot den anden af slagsen i Danmark, og den skal efter planen rumme såvel bederum som kontorer, reception og et dagcenter for muslimske ældre. Bederummet indrettes i den eksisterende rådhushal, og de øvrige rum i bygningen ud mod Vilhelm Werners Plads.

Odenses borgmester, Anker Boye, ser frem til det nye naboskab og fremhæver fordelene ved fællesdrift af rådhusets kantine, herunder muligheden for at veksle mellem traditionelle danske retter og retter tilpasset de nye brugere.

Formanden for Dansk Islamisk Råd, Mohamed Al Maimouni, er ligeledes optimistisk og understreger, at den nye moské skal være en dansk moské.

– Det er ikke vores hensigt, at Danmark skal tilpasse sig Islam. De to minareter, der opføres i forbindelse med ombygningen, vil derfor ikke blive benyttet til den traditionelle indkaldelse til morgenbøn.

Bag financieringen af den nye moské står den nu tidligere emir af Qatar, Hamad bin Khalifa, og går alt efter planen, vil såvel emiren som den danske dronning være til stede ved den officielle åbning i 2015.

Stormoskéen i Odense udstyres med to minerater, hvoraf den ene monteres på den gamle rådhusbygning.
Stormoskéen i Odense udstyres med to minareter, hvoraf den ene monteres på den gamle rådhusbygning.

Klager over DR’s skattely-dokumentar

DR’s serie om, hvordan nyrige kan undgå at betale skat i Danmark, har skabt travlhed hos de medvirkende banker, advokater og revisionsfirmaer. Jyske Bank har således udvidet åbningstiderne for at klare den hastigt stigende efterspørgsel, og revisionsfirmaet Ernst & Young kører med døgnbemandet telefon.

Serien har titlen ”I skattely”, og den giver indblik i, hvilke lande, det er mest fordelagtigt at bosætte sig i, hvornår man skal flytte dertil i forhold til en forventet indtægt, og ikke mindst: Hvordan anonyme hævekort gør det umuligt at spore udlandsdanskere, hvis de trods fraflytningen vælger at opholde sig i Danmark.

Programmets store succes for de involverede firmaer har resulteret i flere klager til DR’s interne ombudsmand, Jacob Mollerup. Fælles for klagerne er, at de føler sig forbigået. Enkelte antyder tilmed, at de firmaer, der opsøges i programmerne, kan have betalt DR’s journalister – under bordet. I så fald er det ”skjulte” kamera blot benyttet for at skjule den rette sammenhæng.

Jacob Mollerup vil endnu ikke udtale sig om sagen, men DR1’s kanalchef, Pil Gundelach Brandstrup, erkender, at DR1 har været med til at skævvride konkurrencen.

– Som public service-kanal burde vi have afsluttet programmerne med en liste over samtlige skattely-rådgivere og samtlige udstedere af anonyme kreditkort. Vores liste over skattely var ligeledes mangelfuld, og det vil vi gerne undskylde over for de lande, der måtte føle sig forbigået.

Kanalchefen lover tillige fair konkurrence i de næste to public-service-udbud: ”Assurancesvig for begyndere” og ”Sådan stjæler du en bil, 1-4”.

Folketinget til grin

Folketingets nye debatform, hvor partilederne duellerer i folketingssalen, er ikke blevet helt så muntert som håbet. Folketingets formand, Mogens Lykketoft, havde ellers opfordret til, at politikerne skulle dukke talstærkt op, så den rette stemning kunne skabes. Han har tillige lempet på de strikse regler om, at politikerne hverken må klappe eller buhe i Folketingssalen.

Det bedste indlæg kom fra Lars Løkke Rasmussen, som ikke betragtede 2.000 ekstra om måneden som et rimeligt incitament til at påtage sig et arbejde.

– Det er jo ikke mere end én dags diæter hos GGGI – eller et par ekstra sko i skabet.

Statsminister Helle Thorning forsøgte også at gøre sig morsom. Hun takkede den amerikanske efterretningstjeneste NSA for, at den i det mindste gad lytte til hende.

De to indlæg var dog ikke nok til at tilfredsstille formanden – og Folketingets præsidium. Mogens Lykketoft har derfor besluttet at installere grinemaskiner i såvel Folketingssalen som Vandrehallen. Maskinerne kan indstilles til såvel hånlatter som hjertelatter og ironisk latter. Endvidere har Lykketoft bestilt firmaet delattergale.dk til at coache de enkelte medlemmer, og hvis det ikke giver resultater, vil der blive mulighed for et besøg hos kollegaerne i det britiske parlament.

Politikerne for folket

Ifølge valgforsker lektor Rune Stubager fra Aarhus Universitet er de sidste seks måneder før et kommunalvalg langt de mest produktive og gunstige for borgerne. Stubager tør dog ikke udtale sig om den mulige årsag til dette fænomen – men det tør vi. Vi har nemlig spurgt adskillige politikere – inklusive Odenses borgmester, Anker Boye – og de hævder, at det kun kan skyldes en tilfældighed.

– Vi arbejder i hele valgperioden ud fra, hvad der tjener borgerne bedst; selv hvis det skulle koste os en plads i byrådet. At skyde os andet i skoene er helt urimeligt!

Der var dog en enkelt politiker, der mente, at der godt kunne være en sammenhæng mellem ønsket om at blive genvalgt og viljen til at gøre det bedst muligt op til et valg. Hun er nu indlagt til observation, og hendes tilstand betegnes som kritisk.

Havnebad i Odense

Fra næste år behøver odenseanerne ikke at søge mod Kerteminde for at solbade i strandsand eller svømme under åben himmel. På Odense Havn er der allerede en fin sandstrand, og nu har byrådet vedtaget at supplere denne strand med et havnebad.

Dermed kommer Odense på omgangshøjde med blandt andet København og Faaborg. Havnens formand, Anker Boye, glæder sig allerede til at klippe den røde snor. Kertemindes turistchef, Dorte Frandsen, frygter derimod for konsekvenserne.

– Vi har altid været odenseanernes foretrukne badested, og mange af byens forretninger er baseret på denne turisme. Hvordan skal det nu gå?

Dorte Frandsen håber dog på, at nogle odenseanere vil foretrække omgivelserne i Kerteminde frem for dem på Odense Havn.

På billederne herunder ses havnens sandstrand som en lys stribe midt i billedet. I højsæsonen prydes den med palmetræerne på det nederste billede.havnebad palmetræer

Hjælp på vej til dansk Greenpeace-aktivist

Den danske greenpeace-aktivist, Anne Mie Roer Jensen, får nu uventet hjælp fra udenrigsminister Villy Søvndal. Hjælpen består dog ikke i protester over for præsident Vladimir Putin; det overlader Søvndal til den hollandske regering. Søvndal har derimod sendt Anne Mie en personlig hilsen vedlagt et foto af ham selv. Det sker efter anbefaling fra en krisepsykolog med speciale i hjemve – og hvordan man undgår det.

Det vides ikke om de øvrige 30 aktivister har modtaget lignende hjælp fra deres regeringer, men det danske udenrigsministerium har lovet at informere dem om det danske initiativ.

Drops – statistik på en ny måde

Statistik er for mange blot tal, der glemmes på rekordtid. Måske fordi der er for mange af dem, måske fordi de præsenteres på en kedelig måde. Avis-Andens redaktør tror mest på det sidste.

– Det er langt nemmere at huske tal, der præsenteres på en utraditionel måde eller i en uventet sammenhæng.
Vi ved til eksempel, at det gennemsnitlige boligareal per dansker er 52 kvadratmeter. Vi ved også, at der er 5.290 hjemløse. De tal kunne præsenteres i lange tabeller, som kun læses af få og huskes af færre – eller de kunne præsenteres på denne måde:

Det gennemsnitlige boligareal per dansker er 52 kvadratmeter.
For 5.290 er det nul.

Vi ved også, at rygning og langvarig ensomhed forkorter livet omtrent lige meget. Den viden kunne med fordel præsenteres således:

I dag dør 38 danskere af rygning. Dermed er rygning lige så farligt som langvarig ensomhed.

Den utraditionelle sammenhæng kunne også benyttes til at fremhæve et paradoks:

Danskerne er verdens lykkeligste folkefærd. 460.000 af os får lykken i pille-form.

… eller noget morsomt:

I dag ser danskerne tv i tre timer og 18 minutter. Et dansk samleje varer fem minutter og 24 sekunder.

Redaktøren har valgt at kalde denne præsentation af statistik for ”drops”. På engelsk betyder det ord både ”at levere noget” og ”små mængder”. I dette tilfælde ”at levere små mængder af information”.
En mulig definition på drops kunne derfor lyde således:

Enkelte fakta, teorier eller formodninger præsenteret på en utraditionel måde eller i en uventet sammenhæng med det formål at gøre dem ekstra spændende, underholdende, informative eller tankevækkende.

Blandt redaktørens drops er også følgende:

– I Danmark har vi oplyst demokrati. Vores tillid til såvel de journalister, der oplyser os, som de politikere, der styrer os, ligger i bund for fjerde år i træk.

– Indtil nu har der levet 450 generationer i Danmark. Den mest omtale er 2. generation.

– I dag går 94 ud af 100 arbejdsparate på job. 11 af dem har mere end et job.

– I dag forsøger 16 danskere at tage deres eget liv. Hver tiende for sidste gang.

– Danmark har verdens bedste kok og restaurant. Vores nationalspise er røde pølser i hvidt brød.

– I dag bliver 77 par gift i Danmark. 43 bliver skilt.

– I dag dør 2700 mennesker af sult, 8000 dør af overvægt.

– I 2012 rejste 14.2 mio. passagerer fra en dansk lufthavn. Alle overlevede.

– I dag bliver der født 153 i Danmark. 90 % af dem har den far, de tror.

– I dag har 3700 danskere fødselsdag. 150 af dem for sidste gang.

– I år slår eller truer 80.000 mænd deres samlever. Dermed står de for halvdelen af volden i parforholdet.

– I dag er nettoformuen per dansker 860.000 kroner. 226.000 af os er registreret som dårlige betalere.

Møntergården tilpasset omgivelserne?

Med byggeriet af den nye tilbygning til bymuseet Møntergården har Odense igen vist, at nyt og gammelt går fint hånd i hånd.  Byggeriet er blandt andet blevet rost af Akademisk Arkitektforening, som fremhæver ”den respektfulde dialog med områdets mange historiske bygninger”.

Arkitekt Jan Bo Jensen, museumsinspektør og Odense Bys Museers repræsentant i byggeprocessen, er ligeledes positiv og samtidig overbevist om, at bygningen vil blive et mønstereksempel på god indpasning af moderne byggeri i historiske omgivelser.

På fotoet herover ses den nye bygning – til venstre – i billedet.Møntergården tilbygning

McDonald’s i P-kælder

Efter vedtagelsen af en sivegade i parkeringsanlægget under den nye Thomas B. Thriges Gade har projektsekretariatet modtaget adskillige ansøgninger fra erhvervsdrivende, der ønsker at leje sig ind i p-kælderen. Bag én af dem står Ernst Kier, ejer af byens fem McDonald’s. Ernst Kier ønsker at etablere en McDonalds drive in, hvor bilisterne kan afgive deres bestillinger ved indkørslen ved Østre Stationsvej og modtage varerne umiddelbart før Albani Torv.

Hvis kommunen imødekommer denne ansøgning bliver det den tredje McDonald’s i Odense Centrum.

I bunken af ansøgninger er der også en fra herrefrisør Kurt Larsen med sloganet ”Vi klipper Dem, mens De venter”, Kvik Rens ApS samt Bilplejen.dk i Odense. Bilplejen vil især satse på vask og polering.

Krisehjælp til ophængte politikere

Den massive eksponering af lokalpolitikerne på landets lygtepæle, husgavle, busser m.m. tærer hårdt på de opstillede kandidater. Mange har svært ved at genkende sig selv, og andre føler mindreværd, når de ser, hvor godt de kan tage sig ud. En enkelt, Avis-Anden talte med, savnede sine smilerynker og erfarne look på sine valgplakater, og andre var dødtrætte af at blive markedsført som enhver anden vare.

Kommunernes Landsforening har derfor oprettet en krise-linje, som de frustrerede politikere, kan benytte 24 timer i døgnet. Her kan de komme i kontakt med såvel krisepsykologer som PTSD-ramte x-politikere.

Endvidere har mange af landets skadestuer udvidet deres beredskab op til det kommende kommunalvalg.