Hvis sundhedsminister Astrid Krag får sin vilje, skal normalvægtige ikke længere spise sammen med overvægtige, når de spiser ude eller på større arbejdspladser.

Det fremgår af en hidtil hemmeligholdt liste over lovforslag, som ministeren agter at fremsætte i 2014. Et af forslagene bærer titlen ”Fedme-kabiner som værn mod overvægt”.

Som baggrund for dette forslag anfører sundhedsministeren nyere amerikansk forskning, som viser, at spiseadfærd ”smitter”. Især den usunde adfærd. Dermed kan man ifølge ministeren med rette tale om passiv fedme, og det er dén, hun gerne vil beskytte de normalvægtige imod. Omvendt må de overvægtige gerne tage ved lære af de normalvægtige. I lovforslaget er der derfor lagt op til, at fedme-kabinerne monteres med glas, der gør det muligt at se ud af kabinerne – men ikke ind.

Ifølge det foreløbige lovudkast skal fedme-kabinerne benyttes af personer med et Body Mass Index på over 30, og antallet af siddepladser skal svare til minimum 15 % af det samlede antal siddepladser.

Hos restauratørernes brancheforening, HORESTA, er man ikke begejstret for initiativet:

– Hvem skal dække omkostningerne, og hvad bliver mon det næste? Vi har jo også gæster, der drikker for meget. Skal de isoleres i druk-kabiner? spørger den administrerende direktør, Katia K. Østergaard, og derpå tilføjer hun med slet skjult ironi:

– Mon ikke det var bedre at konstruere nogle politikere-kabiner, der kan beskytte befolkningen mod tåbelig politikeradfærd.

Reklame forklædt som redaktionelt stof:

Hver tredje rejsende er ikke helt tryg ved at flyve. For halvdelen af dem er utrygheden endda så stor, at de helt undgår fly som transportmiddel. Desværre, for der findes mange ”eksperter” i at mildne eller helt fjerne angsten for at flyve. Én af dem er psykoterapeut Torben Madsen, der har 25 års erfaring i branchen. Hans terapi strækker sig over tre konsultationer á kr. 500, og klinikken ligger i Odense C.

Torben Madsen kan træffes på tlf. 66 11 02 11 eller via hjemmesiden www.66110211.dk.

Vanen tro afslutter Avis-Anden året med at liste årets 10 største begivenheder. Udvælgelsen er sket ud fra dels mængden af omtale i de danske medier og dels overraskelsesmomentet:

• Den 15. februar bragede en ti ton tung meteor ind i Jordens atmosfære med en hastighed på mindst 54.000 kilometer i timen. Meteorstykker ramte Ruslands Ural-region, og op mod 700 mennesker måtte senere søge lægehjælp.
• Den 13. marts valgte kardinalerne i Vatikanet argentineren Jorge Mario Bergoglio til afløser for pave Benedikt 16.
• Den 18. maj vandt den danskfødte Emmelie de Forest det europæiske Melodi Grand Prix i Malmö med sangen “Only Teardrops”.
• I Juni lækkede den amerikanskfødte Edward Joseph Snowden fortrolige oplysninger om NSA’s masseovervågninger til den britiske avis The Guardian.
• I august valgte Danske Bank at satse på at behandle kunderne venligt. Som ansvarlig for den nye strategi ansatte banken den 49-årige Thomas F. Borgen.
• I løbet af året rejste formanden for Globel Green Growth Institute, Lars Løkke Rasmussen, flere gange på førsteklasse frem for bistandsklasse.
• Den 14. oktober besejrede Danmark Malta med 6-0 i VM-kvalifikationskampen i Parken.
• I starten af november mistede mere end 5200 mennesker livet i Filippinerne på grund af tyfonen Haiyan.
• Den 5. december døde Sydafrikas tidligere præsident, Nelson Mandela, 95 år gammel.
• Den 5. december blev Danmark hærget af orkanen Bodil. En 72-årig dame mistede livet, og flere cykler væltede.

Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen

1.  Søg et formål med dit liv.

2.  Find dig et arbejde, som du gerne ville bruge tid på – selv om du havde penge nok.

3.  Find også en opgave, interesse eller hobby, som kan optage dig mere end tv.

4.  Dyrk dine venner og familie, og spild ikke tiden sammen med mennesker, du ikke bryder dig om.

5.  Afklar snarest eventuelle hængepartier med dine medmennesker.

6.  Placer to røde klovnenæser centralt i hjemmet og tag dem på, hvis der er optræk til et skænderi.

7.  Ønsk altid din samlever en rigtig god nat.

8.  Forvent aldrig taknemmelighed fra dine børn – eller nogen anden.

9.  Benyt enhver lejlighed til at rose de mennesker, du møder på din vej.

10. Forøg dine indtægter eller begræns dine udgifter, indtil der er penge til overs – også sidst på måneden.

11. Tøm jævnligt dit hjem, skuffer, skabe og skrivebord for ting, du alligevel ikke bruger.

12. Undlad at udskyde ubehagelige opgaver længere end højst nødvendigt.

13. Lav en ”plan B” for alvorlige hændelser såsom arbejdsløshed, sygdom og dødsfald.

14. Løs dine problemer ved brug af denne model:

a) Beskriv problemet,

b) find årsagen til problemet,

c) noter de mulige løsninger,

d) gennemgå fordele og ulemper ved hver  løsningsmulighed,

e) vælg en løsning,

f) og før den ud i livet.

– og for helbredets skyld:

15. Check dit helbred hos lægen såvel regelmæssigt som, når du er bekymret herfor.

16. Hæv din puls mindst ½ time hver dag.

17. Spis varieret og aldrig mere, end at der stadig er plads til nok en lille portion.

18. Kontakt psykoterapeut Torben Madsen på www.66110211.dk , hvis du gerne vil tabe nogle kilo eller kvitte smøgerne.

19. Grin hjerteligt mindst en gang om dagen.

20. Send disse nytårsforsætter til dem, du holder af.

Efter fordelingen af bestyrelseshonorarer til Odenses politikere måtte borgmester Anker Boye konstatere en mindre nedgang i egne honorarer, ikke meget men nok til, at det kunne blive vanskeligt at bevare den store lejlighed på Filosofgangen. Borgmesteren kontaktede derfor et lokalt vikarbureau, og få timer senere var han til ansættelsessamtale hos Lagkagehuset i Vestergade 1. De havde netop overvejet, om de i bedste sydlandske stil skulle forsøge at ”trække” folk ind fra gaden – og hvem kunne mon gøre det bedre end byens borgmester?

Anker Boye begyndte samme dag, og efter den første uge er butikschef Freja Katrine Jensen fra Lagkagehuset fuldt ud tilfreds med den nyansatte:

– Borgmesteren er bestemt et stort aktiv for Lagkagehuset. Kunderne tror ganske vist ikke på ham, men de foretrækker så langt, at han arbejder for os frem for kommunen.

Anker Boye selv synes også, at han klarer jobbet ganske godt:

– Jeg er jo vant til at sælge politiske idéer som ”varmt brød”, og jeg er skrap til at bage rævekager. At jeg oprindelig blev uddannet maler frem for bager skyldes udelukkende, at jeg allerede den gang var mægtig god til at smøre tykt på.

Ifølge indbyrdes aftale er det hemmeligt, hvad borgmesteren får for at ”gå til makronerne”, men Avis-Anden kan dog godt afsløre, at en del af lønnen udbetales i form af lagkager en masse.

Odenses nye campingplads – på hjørnet af Pjentedamsgade og Skt. Jørgens Gade – har indtil videre kun tiltrukket en enkelt campist. Pladsen indgår i kommunens bestræbelser på at ændre Odense fra en stor by til en ”storby”, og den ringe belægning kan derfor give anledning til at revurdere de øvrige elementer i planen, herunder anlæggelsen af en letbane og nedlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade.

Ifølge Jannek Nyrop, chef for Bystrategisk Stab, er det dog for tidligt at drage nogen endelig konklusion:

– Måske var vi for forhastede med campingpladsen; måske skulle den ligge nærmere det nye superhospital. Nu afventer vi foreløbigt det nye år, og så må vi se, om de øvrige planer skal skinlægges eller videreføres.

Det samme gør Avis-Anden, og indtil da kan vi glæde os over, at den enlige campist har medbragt sine egne juletræer og dermed skabt den rette julestemning på pladsen.

Fremover er det måske slut med at se ministre i samråd på direkte tv. Efter sidste uges samråd med først Morten Bødskov og dernæst Annette Vilhelmsen er et flertal i folketinget blevet enige om at pålægge disse samråd en forlystelsesafgift. I perioden 1911 til 1964 gav en tilsvarende afgift på teatre og biografer et ganske pænt bidrag til den fælles kasse, og det håber forslagsstillerne vil ske igen.

Efter det foreløbige lovudkast skal afgiften også gælde for transmissioner af oppositionens indkaldelser til samråd.

Af den erlagte afgift skal to tredjedele tilfalde staten, og resten gå til den valgskreds, der har opstillet den pågældende minister eller politiker.

Sideløbende med forlystelsesafgiften vil det også blive pålagt pressen at betale en entré på kr. 250,- per samråd. I den pris er der – efter forslag fra Venstre – inkluderet en fadbamse for hver halve time, samrådet varer.

Hos DR, som hidtil har sendt samrådene live, vil afgiften blive fratrukket deres andel af licensmidlerne. Ifølge mediedirektør Gitte Rabøl er det dog tvivlsomt, om DR vil fortsætte med at sende live. Foreløbigt overvejer man at erstatte samrådstransmissionerne med en genudsendelse af den engelske serie ”Halløj på badehotellet”.

Det netop afholdte kommunalvalg giver stadig travlhed på landets rådhuse. Nu skyldes travlheden klager over valget og det efterfølgende forløb. I første omgang bliver de mange klager blot registreret og inddelt i fem grupper. En for brudte valgløfter, en for partiskifter, en for nepotisme, en for fastsættelse af bestyrelseshonorarer, og en for manglende nedtagelse af valgplakater.

Den egentlige sagsbehandling – og forsoning – begynder først, når bølgerne har lagt sig, og den forventes afsluttet senest fire uger før næste kommunalvalg.

Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen

Hvornår har du sidst hørt din chef, en kollega eller en kunde sige: ”Du gør et rigtig godt stykke arbejde.”? Hvornår har din familie, dine venner eller naboer sidst fortalt dig, hvad de synes, du er god til?

Hvis du ikke mindes nogen af delene, er det sikkert fordi, det aldrig er sket. Ros er nemlig en af de ting, vi husker særdeles godt – og længe. Ja selv nogle få rosende ord på rette tid og sted kan efterlade livsvarige spor i hukommelsen. De kan tillige give os lyst til og mod på at gøre en ekstra indsats, tage nye udfordringer op, afprøve mulige talenter og tro på os selv. Ja, tro på at vi er nogen, og at vi kan noget.

Rosende ord kan også give et ”kick”. Ros påvirker hjernens belønningssystem ved at udskille signalstoffet Dopamin – det samme stof, som hjernen belønner os med, når vi handler til gavn for vor egen overlevelse, for eksempel ved at dyrke sex.

Der er med andre ord mange gode grunde til at benytte ros – og rigeligt af det. Der er også mange muligheder, hvis vi blot har øje for dem. Om ikke andet kan vi rose os selv – både som enkeltindivid og som generation.

Vores generation skabte for eksempel vidunderet over alle vidundere: computeren. Vi satte også en mand på månen, og havde det været i dag, ville Neil Armstrong’s udødelige ord utvivlsomt være blevet afbrudt af mindst én mobilsamtale. Læg dertil, at vi hver især er så unikke, at der kun findes ét eksemplar af os blandt jordens 7 milliarder mennesker.

Forslidte vendinger som ”Jeg kan jo ikke noget!” og ”Det er bare mig!” holder altså ikke en meter og burde derfor udskiftes med vendinger som ”Det kan jeg også!” og ”Ikke for at prale, men det er faktisk mig!”.

Altså, ros dig selv og ros dem, du møder på din vej, og gør det især, når du eller de fortjener det mindst – for da er behovet størst.

Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen

Den 5. december 2013 mistede verden den mest respekterede statsleder i vor tid, Nelson Rolihlahla Mandela.

Han kom ellers til verden i et land, hvor der var alt andet end tradition for at respektere mennesker – med hans hudfarve.

Alligevel lykkedes det Mandela at vinde ikke blot sit hjemlands men hele verdens respekt. Mandela viste nemlig verden, at det var muligt at skabe forsoning selv i et land, der havde gennemlevet årtier med apartheid. Og han gjorde det ved eksemplets magt: Mandela tilgav de mennesker, der havde berøvet ham det dyrebareste af alt: friheden. I Mandelas tilfælde drejede det sig om hele 27 år uden frihed.

Mandela gjorde det dog ikke uden bagtanke. Han ønskede at frigøre sig selv for bitterhed og vrede, og han ønskede at se frem – ikke tilbage.

Det samme gjorde de mange, der senere undskyldte foran den såkaldte ”Sandheds- og Forsoningskommission” – og det samme bør vi andre gøre. Tilgivelse kan skabe mere fred i verden og blandt os som enkeltindivider end alverdens fredsbevarende styrker, fredsmæglere og terapeuter nogensinde formår.

Spørgsmålene burde derfor alene være: ”Hvornår skal vi tilgive – eller undskylde?” og ”Hvem skal tage initiativet?”.

Med hensyn til det sidste spørgsmål har netop Mandelas politiske forbillede, Mahatma Gandhi, et ganske godt bud herpå: Tilgivelse er den stærkes kendetegn.

– Mon ikke det samme gælder med hensyn til at undskylde.

Mens det franske parlament netop har vedtaget, at sexkunder skal straffes med bøder på 1500 euro, har man i Odense planer om at tilbyde kunderne fri parkering i såkaldte ”bolle-båse”. Forslaget til denne forbrugerservice kommer oprindeligt fra Tove Nielsen, tidligere leder af de prostitueredes fristed, Reden, i Pjentedamsgade.

Tove Nielsen fik selv idéen på en studietur til Groningen i Holland. Her blev de første bolle-båse opsat i 1998, og siden er der etableret bolle-båse i flere hollandske byer.

Tove Nielsens idé fik straks opbakning fra en arbejdsgruppe, der arbejder med byfornyelse i Odenses frække kvarter – Østergade/Ridehusgade – og går alt efter planen, vil byens borgmester, Anker Boye, kunne indvie den første bolle-bås i Odense den 1. april 2014.

Hvem der til den tid skal klippe snoren, er endnu ikke afgjort, men fra borgmesterforvaltningen forlyder det allerede nu, at Anker Boye er i Tyrkiet i den uge.

Efter det upopulære direktiv om mængden af kanel i danske kanelsnegle er EU nu på banen med et nyt initiativ.

Denne gang drejer det sig om import af iranske ”pedal-toiletter”, bedre kendt som huller i gulvet med rillede afmærkninger til fødderne.

Ifølge den iranske radiolog Dr. Raed Saeed er disse toiletter langt bedre for folkesundheden end det klassiske siddetoilet. Dels giver det en bedre tømning af tarmsystemet, når man besørger i hugsiddende stilling, og dels minimerer det smittespredning, når man undgår kontakt mellem kroppen og et måske beskidt toiletsæde.

Dr. Raed Saeed har personligt fremført disse argumenter over for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, og med så stor overbevisning, at direktoratet efterfølgende har valgt at udstede et direktiv om gradvis overgang fra siddetoilet til pedal-toilet i hele EU.

Herhjemme bliver initiativet bakket op af sygeplejerske Gerd Johnsen med speciale i afføring og mere end 30 års egen erfaring på området:

– En god solid tømning af tarmsystemet bør kun tage ganske få minutter, og det sker bedst i hugsiddende stilling, siger hun.

Fra Familieraadgivningen.dk er der også støtte til pedel-toilettet:

– Mange familiestridigheder skyldes køen foran toilettet – især om morgenen. Så jo hurtigere de enkelte familiemedlemmer kan få afføringen overstået, des bedre.

Pedal-toiletterne i Europa indføres gradvist. Fra 2016 skal alle nye huse forsynes med pedal-toilet, og sidste frist for udskiftning af de gamle toiletter er sat til den 1. januar 2020.

Et sydfynsk ægtepar blev i går varetægtsfængslet i tre uger for at udøve tortur mod deres 14-årige datter. Ifølge chefanklager ved Fyns Politi, Jan Stick, skal ægteparret have hindret datteren i at bruge såvel smartphone som tablet i en sammenhængende periode på over tre timer. Endvidere har de frataget datteren hendes PlayStation i over et døgn.

Ægteparret, hvis navne anklagemyndigheden tilbageholder, er tidligere fundet skyldige i at slukke en søns tv midt i en fodboldkamp samt at nægte deres børn retten til at spise og sms’e på samme tid.

Strafferammen for den nye anklage går fra bøde indtil tre års fængsel. Hvis ægteparret findes skyldige, vil de formentlig også blive frakendt forældremyndigheden over datteren.

Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen

 I USA har man siden 1992 hver den fjerde lørdag i oktober fejret ”Make a Difference Day” – dagen da naboer hjælper naboer. Dermed har man sikret sig 364 dage – hvert år – da man med god samvittighed kan hjælpe sig selv.

Avis-Anden foreslår, at vi gør det modsatte i Danmark: Gør en forskel hver dag – undtagen på din fødselsdag. Det behøver ikke være en stor forskel, blot nok til at skabe lidt glæde og optimisme blandt dem, vi møder.

Man kunne for eksempel starte dagen med at gøre en forskel, når man henter morgenbrød: Køb et par ekstra rundstykker og anbring dem i en pose på din nabos dørhåndtag.

Lad bagerjomfruen beholde byttepengene.

Næste mulighed er skraldemændene, samt post- og avisbuddet. Det kan klares med to pilsnere til de førstnævnte, et stykke chokolade til posten og en skilling til avisbuddet.

Hvis du kører med bus eller tog: Lad en stående få din siddeplads.

Køb en pose slik til uddeling i bussen.

Tilbyd din avis til en anden, når du har læst den.

Ros buschaufføren for at passe køretiderne og bed til, at DSB også lærer det.

Og mens du sidder i bussen eller toget: Send en SMS til dine bedste venner og fortæl dem, hvor meget de betyder for dig.

Hvis du kører bil: Stop ved busstoppestedet og tilbyd en ventende at køre med.

Giv plads i trafikken og overlad din parkeringsplads til en anden.

Send et stort og varmt smil til parkeringsvagten og lad ham vide, at du (for det meste) værdsætter hans arbejde.

Hvis du går gennem byen: Køb ”Hus Forbi” og smid en mønt ved spillemanden i gågaden.

Saml et stykke affald op og smid det i en affaldskurv.

Og på arbejdet: Giv en kompliment til en kollega eller chef.

Tilbyd en kollega en hjælpende hånd.

Og til frokost: Ryd selv af og efterlad dit bord, som det var, da du kom.

Ros køkkenpersonalet for deres indsats.

Skal du handle ind: Lad en anden fortravlet kunde komme foran dig i køen.

Tag en rose med og giv den til kassedamen.

Og når du køber det, som du glemte i supermarkedet: Fortæl Hassan, hvor meget det betyder for dig, at du (også) kan handle lokalt.

Når du kommer hjem igen: Giv hvert familiemedlem et stort knus – og hunden et stort kødben.

Inden du går i seng: Gå ind på din netbank og send et beløb til Læger uden Grænser eller andre, der gerne vil gøre en forskel.

Og når du er i seng: Læg hovedet på puden og nyd tanken om, at – du – gjorde en forskel. Måske ikke en stor én, men stor nok til, at der et eller andet sted er en eller flere, som – måske i samme øjeblik, på en anden hovedpude – glædes ved tanken om det, du gjorde.

Og sov så godt!