Månedsarkiv: juli 2014

Bare piger fremmer turismen

De unges voksende forlegenhed over egen krop vækker stor bekymring hos landets turistbureauer.

– Tidligere lå langt de fleste unge piger topløse på stranden og i parker, og det tiltrak en masse turister – ikke mindst fra Fjernøsten. Nu skal man være heldig for at finde blot en topløs under 60 år, siger en af de berørte turistchefer.

Han håber på, at regeringen vil komme med et udspil, som kan genskabe de gode gamle dage:

– Man kunne jo prøve med et forbud mod badetøj på udvalgte strande. Gratis is eller sodavand til dem, der smider toppen, er også en mulighed, og en miss topløs-konkurrence i det fri vil helt sikkert tiltrække mange turister.

Regeringen er foreløbig afventende, men det forlyder, at flere af de kvindelige ministrer og partiledere overvejer selv at smide toppen. Muligvis ved Havnebadet Islands Brygge.

Ved Kerteminde Nordstrand har man forsøgt at genskabe det nøgne look på stranden, men foreløbigt uden større held. Næste gang vil man prøve med to damer.
Ved Kerteminde Nordstrand har man forsøgt at genskabe det nøgne look på stranden, men foreløbigt uden større held.
Næste gang vil man prøve med to damer.

Vindegade for vovehalse

Efter lukningen af Thomas B. Thriges Gade er Vindegade blevet en hovedfærdselsåre for såvel privatbiler som busser, lastbiler og cyklister. Ifølge flere af de lokale beboere har det medført, at fodgængere nogle steder må snige sig langs husmurene for ikke at blive ramt. Cyklisterne er ligeledes kommet i farezonen, og mange frygter, at der skal lig på bordet, inden politikerne griber ind.

Odense Kommune var ellers advaret om dette skrækscenarie inden lukningen af TBT, men den advarsel valgte de at overhøre. Til gengæld har de efterfølgende vist sig meget handlekraftige.

Fremover vil der således stå en ambulance standby i krydset Vindegade/Grønnegade, og skulle det gå helt galt, er der reserveret et gravområde for trafik-helte tæt på kirkegårdskapellet ved Assistens Kirkegård.

Ambulancerne i Vindegade vil foreløbigt stå standby fra klokken 6-10 og 15-18.
Ambulancerne i Vindegade vil foreløbigt stå standby klokken 6-10 og 15-18.
Gravområde for trafik-helte kan rumme 5 begravelser eller 25 urnenedsættelser.
Gravområdet for trafik-helte kan rumme 5 begravelser eller 25 urnenedsættelser.

Takt og tone ved bordet

Vores nye fødevareminister, Dan Jørgensen, har sat sig for at opdrage danskerne til nogle bedre spisevaner, herunder at spise i fællesskab frem for alene. Inspirationen har ministeren hentet hos salig Emma Gad, og det gælder ligeledes for ministerens næste udspil. Ifølge sædvanligvis velunderrettede kilder komme det til at omhandle følgende regler:

  • Man skal aldrig spise Løg, medmindre man gør det i Enrum og agter at forblive i Ensomhed flere Timer; man må undgå at spadsere omkring med sådanne eller lignende ubehagelige Vidnesbyrd om Ens Spisen og Drikken.
  •  Man skal aldrig i mindste Måde hentyde til Maveonder, slet Fordøjelse eller sådanne Lidelser. Det kan være behageligt at tale med andre om at spise og den dermed forbundne Nydelse. Men Fordøjelsesvæsenet er en rent personlig Betragtning, der ikke er bestemt til at agere Emne for en Samtale med Venner.
  •  Man skal aldrig gøre Bemærkninger om, hvad Ens Nabo spiser, under Påskud af, at man vil advare vedkommende i al Venskabelighed, altså Bemærkninger som: »det er ufordøjeligt«; »det kan man få Feber af«. Vedkommende formår sikkert bedst at sørge for sig selv og ville vist sætte størst Pris på, at man passede sig selv.
  •  Man skal aldrig smykke sit Skjortebryst med Dråber af Æg eller Kaffe, og man skal heller aldrig pynte sin Frakkekrave med Fedtpletter. Slige Uheld undgår man let ved lidt Forsigtighed. Noget af det afskyeligste i Verden er en Herre, der på sine Klæder bærer de synlige Tegn på, at han har været til Frokost eller Middag.
  • Man skal aldrig fortælle højt, at man gør Forsøg på at opføre sig som Dan Jørgensen ønsker; man skal aldrig være pøbelagtig, men på den anden Side skal man heller aldrig lade sig mærke med, at man gør sig overvættes Anstrengelser for ikke at være det. Det er bedre at begå Fejl end at kæmpe imod dem således, at alle kan mærke det.

Fodbold som kampsport

Oven på VM i fodbold overvejer FIFA seriøst, om fodbold fremover skal registreres som en boldsport eller en kampsport.

Meget taler for det sidste:

– Den tid, da spillerne alene gik efter bolden, er for længst forbi. Nu gælder alle kneb, og ”fair play” er for de fleste professionelle spillere en by i Rusland. Det bør vi tage konsekvensen af, siger en repræsentant for FIFA og tilføjer:

– Ved at registrere spillet som kampsport bliver der også mulighed for en bedre og mere retfærdig bedømmelse af holdenes indsats. I dag afgøres langt de fleste kampe med en målforskel på 1-2, og mange ender uafgjort. Dermed er udfaldet af 90 minutters spil ofte afhængigt af blot ét skud.

Skulle fodboldspillet ende som kampsport, vil der blive behov for en hel ny dommeruddannelse. De nye dommere skal ifølge et foreløbigt udkast fra FIFA trænes i at bedømme følgende discipliner:

  • Benspænd, et eller begge ben
  • Spark efter ben.
  • Spark over bæltestedet.
  • Skub.
  • Blokering.
  • Træk i trøje og arme.
  • Nikning af skalle.
  • Bid.

– og følgende kneb:

  • Se uskyldig ud.
  • Se forurettet ud.
  • Se ud, som om en modspiller var den sidste, der rørte bolden, inden den gik til indkast eller hjørnespark.
  • Spil skadet.
  • Træk tiden ud.

Afgørelsen om fodboldspillets fremtid skal træffes inden tilmeldingen til OL i Rio de Janeiro i 2016.

Opmærksomhedstyveri ved højlys dag

En midaldrende kvinde fra Odense blev i går afbrudt midt i en helt ny ferieberetning. Beretningen stammede fra et ferieophold på Kreta, og den blev afbrudt efter blot to sætninger og et enkelt feriebillede. Herefter fortsatte afbryderen med sin egen beretning fra samme ferieø i over to timer.

Ifølge kvinden forsøgte hun flere gange at generobre opmærksomheden – men uden held. De øvrige gæster lod derimod som ingenting. En enkelt hjalp tilmed afbryderen med at fortsætte hans beretning.

Dagen efter anmeldte kvinden hændelsen til politiet, men her var der ingen hjælp at hente:

– Tyveri af opmærksomhed er kun underlagt moralsk fordømmelse. Hvis vi skulle gribe ind over for den slags, kunne vi ikke bestille andet, siger den ansvarlige ved Odense Politi.

Hos Det Kriminalpræventive Råd er man mere imødekommende:

– Efterhånden er det blevet almindeligt accepteret at stjæle opmærksomhed, ganske som det tidligere var almindeligt accepteret at snyde i skat eller køre spirituskørsel. Vi bør derfor sætte ind med en holdningsbearbejdelse, en ny ”takt og tone”. Ellers ender al for meget selskabelighed i frustrationer og bitterhed.

Fra politisk side er der også forståelse for problemet:

Vi oplever ofte, at journalister stjæler opmærksomheden fra os politikere, og det skader den demokratiske proces, ikke mindst når de afbryder os midt i en sætning, hvor der kunne være…

Med skæbnen som chauffør

Hjemløs (2)

Stof til eftertanke:

En af Vestergades faste ”beboere” betaler ingen husleje. Ikke fordi han ikke vil, men hans ”bolig” består kun af en bænk, og den er til fri afbenyttelse. Hans navn er Bent Andersen, og synet af ham minder mig til stadighed om filmen ”Sliding Doors”. I denne film viser instruktør og skuespiller Peter Howitt, hvordan en kvindes liv ændres drastisk alt afhængig af, om hun når et tog. Kvinden har netop mistet sit job og er derfor på vej hjem, før hendes mand forventer det. I filmens ene forløb når hun lige akkurat toget, finder manden i seng med sin x-veninde og forlader ham. I det andet forløb, hvor toget netop er kørt, når kæresten at fjerne sporene fra sin affære, og forholdet fortsætter.

Kvindens umiddelbare skæbne bliver således afgjort på mindre end et sekund – og det blev Bent Andersens skæbne måske også. Ja, mange menneskers skæbne. Tag for eksempel to sælgere, A og B, der begge er på vej hjem efter en lang dags arbejde. Begge ønsker at komme hurtigt hjem til familien, og begge træder alt for hårdt på speederen. A bliver blitzet af færdselspolitiets vogn, B passerer et sekund efter, at kontrolvognen er kørt. A mister sit kørekort – og dermed sit job som sælger. Han forsøger forgæves at få et andet job og tvinges snart til at sælge huset. Det bebrejder konen ham, og efter adskillige skænderier herom går ægteskabet i opløsning. A bliver hjemløs og søger trøst i flasken. B fortsætter derimod sit liv, som om intet var hændt. Men en dag befinder A og B sig i samme gågade. A sidder som Bent Andersen og tigger penge til den næste øl. B går med fyldte indkøbsposer i den ene hånd og fruen i den anden. De ser hinanden, om end B forsøger at se væk. A tænker: ”Dit heldige asen; du burde da kunne undvære en skilling!”. B tænker: ”Tiggeri burde virkelig forbydes. Der er jo arbejde til alle, der vil!”.

I modsætning til filmens plot viser eksemplet ganske vist to personer og deres mulige skæbner. Dermed er det nemlig muligt at stille det spændende spørgsmål, om B måske ville have udvist ydmyghed frem for hovmod, såfremt han havde vidst, hvor tæt han selv havde været på at ende i A’s sko? Og hvis ja, burde vi så ikke alle som én møde disse triste skæbner med ydmyghed frem for foragt. Det ku’ måske have været os selv!

Nu er pladsen bag ved Sankt Hans Kirke i Nørregade også blevet hjemsted for nogle af samfundets tabere. Gad vide, hvor mange af dem, der var tæt på at blive ”vindere”!
Nu er pladsen bag ved Sankt Hans Kirke i Nørregade også blevet hjemsted for nogle af samfundets “tabere”. Gad vide, hvor mange af dem, der var tæt på at blive ”vindere”!