Mere ros, mindre ris

Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen

Hvornår har du sidst hørt din chef, en kollega eller en kunde sige: ”Du gør et rigtig godt stykke arbejde.”? Hvornår har din familie, dine venner eller naboer sidst fortalt dig, hvad de synes, du er god til?

Hvis du ikke mindes nogen af delene, er det sikkert fordi, det aldrig er sket. Ros er nemlig en af de ting, vi husker særdeles godt – og længe. Ja selv nogle få rosende ord på rette tid og sted kan efterlade livsvarige spor i hukommelsen. De kan tillige give os lyst til og mod på at gøre en ekstra indsats, tage nye udfordringer op, afprøve mulige talenter og tro på os selv. Ja, tro på at vi er nogen, og at vi kan noget.

Rosende ord kan også give et ”kick”. Ros påvirker hjernens belønningssystem ved at udskille signalstoffet Dopamin – det samme stof, som hjernen belønner os med, når vi handler til gavn for vor egen overlevelse, for eksempel ved at dyrke sex.

Der er med andre ord mange gode grunde til at benytte ros – og rigeligt af det. Der er også mange muligheder, hvis vi blot har øje for dem. Om ikke andet kan vi rose os selv – både som enkeltindivid og som generation.

Vores generation skabte for eksempel vidunderet over alle vidundere: computeren. Vi satte også en mand på månen, og havde det været i dag, ville Neil Armstrong’s udødelige ord utvivlsomt være blevet afbrudt af mindst én mobilsamtale. Læg dertil, at vi hver især er så unikke, at der kun findes ét eksemplar af os blandt jordens 7 milliarder mennesker.

Forslidte vendinger som ”Jeg kan jo ikke noget!” og ”Det er bare mig!” holder altså ikke en meter og burde derfor udskiftes med vendinger som ”Det kan jeg også!” og ”Ikke for at prale, men det er faktisk mig!”.

Altså, ros dig selv og ros dem, du møder på din vej, og gør det især, når du eller de fortjener det mindst – for da er behovet størst.

Skriv et svar