Anatomisk teater i København Zoo

Efter den megen omtale af giraf-dissektionen i København Zoo har haven nu besluttet at genskabe fortidens anatomiske teatre.

– Den naturforståelse, som København Zoo formidler, bør jo begynde ved vor egen krop. Ellers ender det med, at vi ved mere om giraffer og løver end om os selv, siger Københavns Zoos videnskabelig direktør, Bengt Holst og fortsætter:

– De første offentlige dissektioner i Danmark fandt sted på Domus Anatomica i København, så hvem er nærmere til at genoptage denne formidling end netop os?

Med hensyn til ”materialet” til dissektionerne er direktøren indtil videre tavs, men han lover, at der er kroppe nok til mindst en ugentlig dissektion.

københavn zoo med tekst

Skriv et svar