Siden 1960’erne har danske kvinder født for få børn til at opretholde befolkningens størrelse, og antallet af nyfødte vedbliver med at falde. Det skyldes blandt andet de unge mænds sædkvalitet – eller rettere mangel på samme. Ifølge Rigshospitalet er det således kun 23 procent af dem, der har en optimal sædkvalitet. Hos 15 % er den for ringe til at befrugte en kvinde på normal vis, og hos hver fjerde vil en befrugtning kun kunne gennemføres med stor tålmodighed.
Valget står derfor mellem at acceptere, at den danske race langsomt uddør eller at mobilisere de ældre mænd.
Af de to muligheder har regeringen foreløbigt satset på den sidste. Dels ved at tildele alle mænd over 50 år et gratis potensstyrkende middel, og dels ved at oprette fertilitetsklinikker, hvor de fødedygtige kvinder kan møde de ”modne” mænd.
Endvidere er der planer om en bytte-central, præmiering af rugemødre samt tårnhøje afgifter på præventionsmidler og fortrydelsespiller.

