50.000 kr. i bøde for at sælge e-cigaretter

Så faldt den første dom for at sælge e-cigaretter med nikotinæske i Danmark. Dommen lød på kr. 50.000, og baggrunden for den var en politianmeldelse fra Sundhedsstyrelsen. Salg af nikotinpræparater kræver nemlig deres tilladelse, og den er der endnu ingen, der har fået.  Det skyldes ifølge styrelsen manglende viden:

– Vi ved endnu ikke nok om, hvad væsken til e-cigaretter indeholder, men i en mindre amerikansk undersøgelse er der påvist tilstedeværelsen af både dietylenglycol (komponent i kølervæske) og det kræftfremkaldende stof nitrosamine. Endvidere var der i nogle beholdere farligt høje doser af nikotin.

Forhandlere af e-cigaretter kan dog stadigt sælge væsker – og nikotin. Fremover skal kunderne blot acceptere at få nikotinen gennem cigaretrøg, som indeholder 4.000 forskellige kemiske stoffer, hvoraf mindst 40 kan fremkalde kræft – men på lovlig vis.

Hvor mange, der vælger denne udvej, er foreløbigt uvist, og hvem der reelt står bag den amerikanske undersøgelse er ligeledes uvist. Det ville dog være urimeligt ikke at undlade at mistænke tobaksindustrien eller producenter af nikotinerstatninger for at have en finger med i dette spil.

En ny undersøgelse udført af TNS Gallup anslår, at tobaks- og medicinalindustrien i Danmark har mistet 200.000 mulige kunder til e-cigaretterne.
En ny undersøgelse udført af TNS Gallup anslår, at tobaks- og medicinalindustrien i Danmark har mistet 200.000 mulige kunder til e-cigaretterne.

Skriv et svar