Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer nu mod lidelsen social-verbal inkontinens (SVI). Sygdommen menes at være hovedårsag til ensomhed og dermed skyld i lige så mange dødsfald som tobaksrygning.
Ifølge WHO bør man især være opmærksom på disse symptomer:
SVI-ramte taler uden hensyntagen til andre. Deres ofte lange beretninger er hverken spændende, interessante eller underholdende, og de er fyldte med ligegyldige detaljer. De værst ramte supplerer gerne beretningerne med fotos fra ferier, bolig, børn eller børnebørn.
SVI-ramte har ofte ingen eller meget begrænset erindring om egne beretninger. Muligvis fordi de ikke selv hører efter.
Som eksempel på en SVI-monolog anfører WHO denne:
Jeg købte en lampe i går eftermiddags. Den skal hænge over køkkenbordet, hvor jeg nu har den gamle fra min bedstemor. Den arvede jeg efter min mor, og den er så vanskelig at gøre ren. Jeg vil også hellere have en lampe, der giver mere lys, og som passer til gardinerne. Dem syede jeg jo selv for tre år siden… nej vent. Det er kun to år siden. Det var dengang, naboen kom forbi med nogle gardinstænger, han lige havde købt i XX. Jeg tror, det var op til jul. Ja, det har det været, for han skulle give dem til sin kone som julegave. Hun var træt af altid at tørre persienner af. De ryger jo begge to, og det sætter spor overalt. Da jeg røg……
Sygdomsforløb
I sygdommens første stadie bemærker SVI-ramte som regel intet. Venner, bekendte og familiemedlemmer foregiver at lytte til de lange monologer.
I andet stadie bemærker den SVI-ramte, at der bliver stadig længere mellem invitationer til socialt samvær. Til gengæld bliver der kortere mellem undskyldninger for ikke at kunne besøge den SVI-ramte.
I tredje og sidste stadie inviteres SVI-ramte kun til familiefester og -begravelser, samt når der ellers ville blive 13 til bords. Inviterer de selv, hører de intet igen.
På dette stadie vælger mange at anskaffe en hund eller kat. Andre taler med sig selv, og en hastig voksende gruppe går på Facebook.
Behandling
Som behandling af social-verbal inkontinens anbefaler WHO at optage en eller flere af den SVI-ramtes monologer og derpå tvinge vedkommende til at lytte optagelserne – helt igen-nem.
Endvidere anbefales samvær med andre SVI-ramte samt undervisning i aflæsning af kropssprog. Undervisningen skal fortsætte, indtil den SVI-ramte har lært at skelne mellem påtaget opmærksomhed og reel opmærksomhed samt kedsomhed og træthed.