Odenses havnebad åbner i 2015

Nu er det endelig vedtaget, at Odense skal have et havnebad. Beliggenheden er også bestemt. Det bliver lige ud for den gamle toldbod. Badet forventes klar til sommeren 2015, men det er ikke alle, der ser frem til åbningen med begejstring. Især er der modstand blandt de mange faste beboere, som frygter, at de badende vil skabe et støjhelvede.

– Jeg valgte at bo på havnen, fordi her var stille og roligt, siger en af dem og tilføjer: Nu bliver det værre end at bo som nabo til en børnehave.

Blandt politikerne – som alle bor på afstand af havnen – er der ingen forståelse for denne frygt.

– Der bliver kun plads til 300 personer ad gangen, og beboerne behøver vel heller ikke åbne vinduer og døre i de få måneder, det drejer sig om – lyder det enstemmigt fra byrådet. Desuden kan de selv benytte badet ganske gratis.

Anlægsudgifterne forventes at blive på 25 millioner kroner, og de penge er allerede afsat i det tidligere kulturforlig.

Om et år vil denne del af havnebassinet være omdannet til havnebad, til glæde for nogle og stor bekymring for andre.hajer i odense havn

Skriv et svar