Efter nogle hektiske og dramatiske uger ønsker SF nu en timeout.

– Vi skal væk fra pressen og Christiansborg, og det skal være nu. Ellers ender det hele i ragnarok, siger gruppeformand Pernille Vigsø Bagge. Derfor har vi lejet et sommerhus langt væk fra alt, og her bliver vi, indtil der er kommet ro på bagsmækken, og vi har fundet en ny formand.

Foruden den stærkt reducerede folketingsgruppe har SF også inviteret de nærmeste familiemedlemmer med til stranden, hvor de foreløbigt vil blive indtil den 14. februar.

Forleden kunne Fyens Stiftstidende berette om mærkelige spor i sneen i de franske alper. Den slags fænomener kan man imidlertid også møde i Odense, senest på Fredens Kirkegård. Her forsvandt det meste af sneen på blot et lille område i løbet af den 30. januar. På kirkegårdskontoret mindes man ikke at have set eller hørt om et lignende fænomen i kirkens snart 100-årige historie. Man har heller ingen plausibel forklaring på fænomenet.

Den nu grønne plet er ganske vist beskyttet af to nærtstående grantræer, men de har stået der i mange år. En anden mulighed er – ifølge en tilkaldt geolog – pludselig opstået friktionsvarme i det øverste jordlag. Det forudsætter dog, at et nærtliggende legeme begynder at rotere med høj hastighed, og på dette sted har der ikke været gravet siden 1972.

Dengang begravede man for øvrigt stifteren af Socialistisk Folkeparti, Axel Larsen.

Regeringens mange regeringsrokader koster ikke blot samfundet dyrt i ministerpensioner; Christiansborg må også betale areal-afgift til Københavns Kommune. Afgiften er 143 kroner pr. påbegyndt 15 kvadratmeter, og den opkræves for alle ugens syv dage. Årligt svarer det til 156.000 kroner med det nuværende arealbehov, men efter den sidste rokade forventes afgiften at stige med 52.000 kroner.

Deltag i lodtrækningen om bind 1-4 i serien ”I byen i Odense, 1950-1980”.

For at deltage skal du blot besvare følgende tre spørgsmål:

1) Hvornår døde Danmarks sidste idealistiske politiker?

2) Hvornår bliver fremstilling af valgflæsk underlagt fødevarekontrollen?

3) Hvornår bliver Anker Boye udnævnt til årets Fynbo?

Send dine svar sammen med din adresse til postmaster@osea.dk

Der udtrækkes tre vindere blandt de bedste besvarelser, og resultatet af lodtrækningen offentliggøres her i avisen den 1. marts 2014.

Stof til eftertanke:

Så er det slut med at se gennem fingrene med det ulovlige salg af nikotinvæsker til e-cigaretter. Sundhedsstyrelsen har netop politianmeldt 25 væske-forhandlere, og de kan nu se frem til bøder på op til 50.000 kroner samt konfiskation af varelager.

Som årsag til anmeldelserne angives blandt andet en mindre amerikansk undersøgelse af nogle rygevæsker. I den har man påvist tilstedeværelsen af både dietylenglycol (komponent i kølervæske) og det kræftfremkaldende stof nitrosamine. Endvidere var der i nogle beholdere farligt høje doser af nikotin.

Forhandlere af e-cigaretter kan dog stadigt sælge væsker – og nikotin. Fremover skal deres kunder blot acceptere at få nikotinen gennem cigaretrøg, som indeholder 4.000 forskellige kemiske stoffer, hvoraf mindst 40 kan fremkalde kræft – men på lovlig vis.

Hvor mange der vælger denne udvej, er foreløbig uvist, og hvem der reelt står bag den amerikanske undersøgelse, er ligeledes uvist. Det ville dog være urimeligt ikke at undlade at mistænke tobaksindustrien eller producenter af nikotinerstatninger for at have en finger med i dette spil.

De bekymrede borgere i Stige kan nu ånde lettet op. De skal alligevel ikke ud på en seks til otte kilometer omvej for at komme over Odense Kanal.

Løsningen er både uventet og utraditionel, nemlig en gammel bilfærge på tværs af kanalen. Det drejer sig om færgen Broen fra 1952. Den blev i 2010 omdøbt til Spektrum of Scandinavia og senest benyttet som flydende diskotek i Odense Havn.

Færgen er 77 meter lang, og dermed passer dens længde til kanalens bredde. Cyklister såvel som bilister kan dermed køre lige gennem færgen – uden at færgen bevæger sig.

Færgen skal dog i bevægelse, når der skal skabes passage for andre skibe. Den bevægelse klares med et træk på hver side af kanalen. Af samme grund skal godt 80 meter af den ene kanalbred tilpasses færgens dybgang på fire meter.

Efter de foreløbige planer skal den nye færge tillige tjene som en ny søpavillon. Den første søpavillon nedbrændte i 1950, og de øvrige lokale restauranter – Stige Kro, Skippergården og Skibhuskroen – er ligeledes forsvundne. En ny lokal restaurant er derfor lige så efterspurgt i Stige som den nye færge.

Ifølge en netop afsluttet geomagnetisk undersøgelse af området ved Thomas B. Thriges Gade er der god grund til, at Odense Byråd genovervejer etableringen af underjordiske parkeringspladser – og sivegade. Undersøgelsen viser nemlig tydelige spor efter en middelalderlig, formentlig muslimsk gravplads på samme sted, som udgravningerne er planlagt.

Gravpladsens muslimske ophav bygger foreløbig på, at gravene er orienteret mod Mekka frem for mod øst, som den kristne tradition foreskriver. Endvidere viser samtidige undersøgelser af området syd for Odense Å tydelige spor efter vikingeborgen ”Nonneborg”. Tilstedeværelsen af muslimer kan derfor meget vel skyldes den daværende samhandel mellem vikingerne og flere islamiske lande.

Hvis de efterfølgende undersøgelser kan bekræfte det muslimske ophav til gravpladsen, bliver byrådet formentlig tvunget til at vælge mellem en ny løsning for Thomas B. Thriges Gade eller at bryde med den islamiske skik, som sikrer evig gravfred.

En ny løsning kunne være en bevarelse af den omstridte gade, eventuelt med en letbane ad Hans Mules Gade; et brud på gravfreden kunne derimod kaste Danmark ud i en ny Mohammed-krise – med Odense som dens epicenter.

Foreløbig holder politikerne vejret, mens arkæologer og bioanalytikere analyserer boreprøver foretaget på stedet.

Politikernes tiltagende brug af spindoktorer sætter nu sit formelle præg på det danske sprog. Hos Politikens Retskrivningsordbog er man for eksempel klar med en ny definition af ordet ”løgn”. I den nuværende udgave står der:

Løgn: 1. bevidst usand oplysning = USANDHED, LYV modsat SANDHED.

– og det ændres nu til:

Løgn: 1. bevidst usand oplysning = UPRÆCIST SVAR, POLITISK VALG ELLER BEREDSKAB, FORKERT ELLER MANGELFULDT BILLEDE, IKKE FYLDESTGØRENDE SVAR, IKKE REEL BEGRUNDELSE, SVAR PÅ ET MISFORSTÅET SPØRGSMÅL, FEJLTAGELSE, BORTFORKLARING, MISVISENDE ELLER FEJLAGTIG OPLYSNING, USANDHED, LYV modsat SANDHED.

Hos Det Danske Bibelselskab har man ligeledes reageret på politikernes sprogbrug. Det 8. af de 10 bud er nu ændret fra ”Du må ikke vidne falsk mod din næste” til ”Du må ikke tegne et forkert billede af din næste”.

Odense Universitetshospital har nu besluttet at øge spændingen på operationsgangene. Den ekstra spænding skabes ved at lade patienterne satse på, hvor mange dage eller år, de lever efter en operation. Foreløbigt skal satsningerne kun gælde for udvalgte behandlinger, og som hjælp får patienterne adgang til oplysninger om tidligere operationer af samme slags. Ifølge administrerende sygehusdirektør på OUH, Jane Kraglund, gælder det både de gode og de mindre gode resultater:

– Alle skal kunne se, hvad hospitalet gør godt – og hvilke behandlinger man skal overveje at søge hjælp til andetsteds.

Samme system blev indført på Rigshospitalet i slutningen af 2013, og her kan der satses på 18 behandlinger, dog maksimalt fem år per behandling.

På længere sigt vil Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse introducere en national applikation, som kan guide patienterne til det hospital i landet, der til enhver tid giver de bedste odds for overlevelse. Endvidere vil Danske Spil tilbyde kendte patienter at blive udbudt på ODDSET.

Regeringens Produktivitetskommission har nu endeligt bekræftet det, mange frygtede: Odenses letbane-planer er en dårlig investering. Ifølge Avis-Andens oplysninger ser det tilmed værre ud, end kommissionen antager. Nyborg Kommune og Langeskov Kommune har nemlig tænkt sig at snubbe en stor del af letbanens mulige passagerer. Det drejer sig om de østfynske og sjællandske passagerer, der forventes at ville benytte letbanen fra Odense Banegårdscenter til SDU og det nye Universitetshospital.

Ifølge de – hidtil hemmeligholdte planer – skal de i stedet kunne vælge en højprofileret BRT-rute (Bus Rapid Transit) mellem Nyborg Station og Campusområdet – eller en lejet el-cykel fra den nye Langeskov Station.

Bag BRT-ruten står det kinesiske firma Guoxin Investment Group, som forrige år købte Sølyst af Nyborg Kommune, og elcykel-projektet forventes støttet af GGGI.

Begge alternativer til letbanen vil ifølge forsigtige beregninger give passagererne en daglig tidsbesparelse på ca. 45 minutter, svarende til en samlet samfundseffekt på godt 4 milliarder kroner.

Ifølge førende transport-forskere vil de nye planer tillige kunne give el-cyklen det helt store gennembrud på Fyn, og dét vil for alvor blive en trussel mod letbanens økonomi – og eksistens.

Odense Kommune afsatte sidste år 600.000 kroner til forundersøgelser og projektmateriale til et eventuelt havnebad. En del af dette arbejde er nu skilt ud som nyttejobs for kontanthjælpsmodtagere.  Det drejer sig om den del, der gerne skulle dokumentere borgernes interesse for at svømme i Odense Havn.  Kontanthjælpsmodtagernes opgave bliver derfor at tælle, hvor mange der allerede nu er villige til at springe i havnen – og dermed det forventede minimum af interesserede.

Tællernes position bliver foran den gamle toldbod og for at friste de badende til at springe i – og helst på netop dette sted, har man allieret sig med to af byens berømtheder: H.C. Andersen og Svend Wiig Hansens skulptur, Oceania. De står eller ligger begge få meter fra toldbod-kajen – i det våde element.

Hvis sundhedsminister Astrid Krag får sin vilje, skal normalvægtige ikke længere spise sammen med overvægtige, når de spiser ude eller på større arbejdspladser.

Det fremgår af en hidtil hemmeligholdt liste over lovforslag, som ministeren agter at fremsætte i 2014. Et af forslagene bærer titlen ”Fedme-kabiner som værn mod overvægt”.

Som baggrund for dette forslag anfører sundhedsministeren nyere amerikansk forskning, som viser, at spiseadfærd ”smitter”. Især den usunde adfærd. Dermed kan man ifølge ministeren med rette tale om passiv fedme, og det er dén, hun gerne vil beskytte de normalvægtige imod. Omvendt må de overvægtige gerne tage ved lære af de normalvægtige. I lovforslaget er der derfor lagt op til, at fedme-kabinerne monteres med glas, der gør det muligt at se ud af kabinerne – men ikke ind.

Ifølge det foreløbige lovudkast skal fedme-kabinerne benyttes af personer med et Body Mass Index på over 30, og antallet af siddepladser skal svare til minimum 15 % af det samlede antal siddepladser.

Hos restauratørernes brancheforening, HORESTA, er man ikke begejstret for initiativet:

– Hvem skal dække omkostningerne, og hvad bliver mon det næste? Vi har jo også gæster, der drikker for meget. Skal de isoleres i druk-kabiner? spørger den administrerende direktør, Katia K. Østergaard, og derpå tilføjer hun med slet skjult ironi:

– Mon ikke det var bedre at konstruere nogle politikere-kabiner, der kan beskytte befolkningen mod tåbelig politikeradfærd.

Reklame forklædt som redaktionelt stof:

Hver tredje rejsende er ikke helt tryg ved at flyve. For halvdelen af dem er utrygheden endda så stor, at de helt undgår fly som transportmiddel. Desværre, for der findes mange ”eksperter” i at mildne eller helt fjerne angsten for at flyve. Én af dem er psykoterapeut Torben Madsen, der har 25 års erfaring i branchen. Hans terapi strækker sig over tre konsultationer á kr. 500, og klinikken ligger i Odense C.

Torben Madsen kan træffes på tlf. 66 11 02 11 eller via hjemmesiden www.66110211.dk.

Vanen tro afslutter Avis-Anden året med at liste årets 10 største begivenheder. Udvælgelsen er sket ud fra dels mængden af omtale i de danske medier og dels overraskelsesmomentet:

• Den 15. februar bragede en ti ton tung meteor ind i Jordens atmosfære med en hastighed på mindst 54.000 kilometer i timen. Meteorstykker ramte Ruslands Ural-region, og op mod 700 mennesker måtte senere søge lægehjælp.
• Den 13. marts valgte kardinalerne i Vatikanet argentineren Jorge Mario Bergoglio til afløser for pave Benedikt 16.
• Den 18. maj vandt den danskfødte Emmelie de Forest det europæiske Melodi Grand Prix i Malmö med sangen “Only Teardrops”.
• I Juni lækkede den amerikanskfødte Edward Joseph Snowden fortrolige oplysninger om NSA’s masseovervågninger til den britiske avis The Guardian.
• I august valgte Danske Bank at satse på at behandle kunderne venligt. Som ansvarlig for den nye strategi ansatte banken den 49-årige Thomas F. Borgen.
• I løbet af året rejste formanden for Globel Green Growth Institute, Lars Løkke Rasmussen, flere gange på førsteklasse frem for bistandsklasse.
• Den 14. oktober besejrede Danmark Malta med 6-0 i VM-kvalifikationskampen i Parken.
• I starten af november mistede mere end 5200 mennesker livet i Filippinerne på grund af tyfonen Haiyan.
• Den 5. december døde Sydafrikas tidligere præsident, Nelson Mandela, 95 år gammel.
• Den 5. december blev Danmark hærget af orkanen Bodil. En 72-årig dame mistede livet, og flere cykler væltede.

Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen

1.  Søg et formål med dit liv.

2.  Find dig et arbejde, som du gerne ville bruge tid på – selv om du havde penge nok.

3.  Find også en opgave, interesse eller hobby, som kan optage dig mere end tv.

4.  Dyrk dine venner og familie, og spild ikke tiden sammen med mennesker, du ikke bryder dig om.

5.  Afklar snarest eventuelle hængepartier med dine medmennesker.

6.  Placer to røde klovnenæser centralt i hjemmet og tag dem på, hvis der er optræk til et skænderi.

7.  Ønsk altid din samlever en rigtig god nat.

8.  Forvent aldrig taknemmelighed fra dine børn – eller nogen anden.

9.  Benyt enhver lejlighed til at rose de mennesker, du møder på din vej.

10. Forøg dine indtægter eller begræns dine udgifter, indtil der er penge til overs – også sidst på måneden.

11. Tøm jævnligt dit hjem, skuffer, skabe og skrivebord for ting, du alligevel ikke bruger.

12. Undlad at udskyde ubehagelige opgaver længere end højst nødvendigt.

13. Lav en ”plan B” for alvorlige hændelser såsom arbejdsløshed, sygdom og dødsfald.

14. Løs dine problemer ved brug af denne model:

a) Beskriv problemet,

b) find årsagen til problemet,

c) noter de mulige løsninger,

d) gennemgå fordele og ulemper ved hver  løsningsmulighed,

e) vælg en løsning,

f) og før den ud i livet.

– og for helbredets skyld:

15. Check dit helbred hos lægen såvel regelmæssigt som, når du er bekymret herfor.

16. Hæv din puls mindst ½ time hver dag.

17. Spis varieret og aldrig mere, end at der stadig er plads til nok en lille portion.

18. Kontakt psykoterapeut Torben Madsen på www.66110211.dk , hvis du gerne vil tabe nogle kilo eller kvitte smøgerne.

19. Grin hjerteligt mindst en gang om dagen.

20. Send disse nytårsforsætter til dem, du holder af.

Efter fordelingen af bestyrelseshonorarer til Odenses politikere måtte borgmester Anker Boye konstatere en mindre nedgang i egne honorarer, ikke meget men nok til, at det kunne blive vanskeligt at bevare den store lejlighed på Filosofgangen. Borgmesteren kontaktede derfor et lokalt vikarbureau, og få timer senere var han til ansættelsessamtale hos Lagkagehuset i Vestergade 1. De havde netop overvejet, om de i bedste sydlandske stil skulle forsøge at ”trække” folk ind fra gaden – og hvem kunne mon gøre det bedre end byens borgmester?

Anker Boye begyndte samme dag, og efter den første uge er butikschef Freja Katrine Jensen fra Lagkagehuset fuldt ud tilfreds med den nyansatte:

– Borgmesteren er bestemt et stort aktiv for Lagkagehuset. Kunderne tror ganske vist ikke på ham, men de foretrækker så langt, at han arbejder for os frem for kommunen.

Anker Boye selv synes også, at han klarer jobbet ganske godt:

– Jeg er jo vant til at sælge politiske idéer som ”varmt brød”, og jeg er skrap til at bage rævekager. At jeg oprindelig blev uddannet maler frem for bager skyldes udelukkende, at jeg allerede den gang var mægtig god til at smøre tykt på.

Ifølge indbyrdes aftale er det hemmeligt, hvad borgmesteren får for at ”gå til makronerne”, men Avis-Anden kan dog godt afsløre, at en del af lønnen udbetales i form af lagkager en masse.

Odenses nye campingplads – på hjørnet af Pjentedamsgade og Skt. Jørgens Gade – har indtil videre kun tiltrukket en enkelt campist. Pladsen indgår i kommunens bestræbelser på at ændre Odense fra en stor by til en ”storby”, og den ringe belægning kan derfor give anledning til at revurdere de øvrige elementer i planen, herunder anlæggelsen af en letbane og nedlæggelsen af Thomas B. Thriges Gade.

Ifølge Jannek Nyrop, chef for Bystrategisk Stab, er det dog for tidligt at drage nogen endelig konklusion:

– Måske var vi for forhastede med campingpladsen; måske skulle den ligge nærmere det nye superhospital. Nu afventer vi foreløbigt det nye år, og så må vi se, om de øvrige planer skal skinlægges eller videreføres.

Det samme gør Avis-Anden, og indtil da kan vi glæde os over, at den enlige campist har medbragt sine egne juletræer og dermed skabt den rette julestemning på pladsen.

Fremover er det måske slut med at se ministre i samråd på direkte tv. Efter sidste uges samråd med først Morten Bødskov og dernæst Annette Vilhelmsen er et flertal i folketinget blevet enige om at pålægge disse samråd en forlystelsesafgift. I perioden 1911 til 1964 gav en tilsvarende afgift på teatre og biografer et ganske pænt bidrag til den fælles kasse, og det håber forslagsstillerne vil ske igen.

Efter det foreløbige lovudkast skal afgiften også gælde for transmissioner af oppositionens indkaldelser til samråd.

Af den erlagte afgift skal to tredjedele tilfalde staten, og resten gå til den valgskreds, der har opstillet den pågældende minister eller politiker.

Sideløbende med forlystelsesafgiften vil det også blive pålagt pressen at betale en entré på kr. 250,- per samråd. I den pris er der – efter forslag fra Venstre – inkluderet en fadbamse for hver halve time, samrådet varer.

Hos DR, som hidtil har sendt samrådene live, vil afgiften blive fratrukket deres andel af licensmidlerne. Ifølge mediedirektør Gitte Rabøl er det dog tvivlsomt, om DR vil fortsætte med at sende live. Foreløbigt overvejer man at erstatte samrådstransmissionerne med en genudsendelse af den engelske serie ”Halløj på badehotellet”.

Det netop afholdte kommunalvalg giver stadig travlhed på landets rådhuse. Nu skyldes travlheden klager over valget og det efterfølgende forløb. I første omgang bliver de mange klager blot registreret og inddelt i fem grupper. En for brudte valgløfter, en for partiskifter, en for nepotisme, en for fastsættelse af bestyrelseshonorarer, og en for manglende nedtagelse af valgplakater.

Den egentlige sagsbehandling – og forsoning – begynder først, når bølgerne har lagt sig, og den forventes afsluttet senest fire uger før næste kommunalvalg.

Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen

Hvornår har du sidst hørt din chef, en kollega eller en kunde sige: ”Du gør et rigtig godt stykke arbejde.”? Hvornår har din familie, dine venner eller naboer sidst fortalt dig, hvad de synes, du er god til?

Hvis du ikke mindes nogen af delene, er det sikkert fordi, det aldrig er sket. Ros er nemlig en af de ting, vi husker særdeles godt – og længe. Ja selv nogle få rosende ord på rette tid og sted kan efterlade livsvarige spor i hukommelsen. De kan tillige give os lyst til og mod på at gøre en ekstra indsats, tage nye udfordringer op, afprøve mulige talenter og tro på os selv. Ja, tro på at vi er nogen, og at vi kan noget.

Rosende ord kan også give et ”kick”. Ros påvirker hjernens belønningssystem ved at udskille signalstoffet Dopamin – det samme stof, som hjernen belønner os med, når vi handler til gavn for vor egen overlevelse, for eksempel ved at dyrke sex.

Der er med andre ord mange gode grunde til at benytte ros – og rigeligt af det. Der er også mange muligheder, hvis vi blot har øje for dem. Om ikke andet kan vi rose os selv – både som enkeltindivid og som generation.

Vores generation skabte for eksempel vidunderet over alle vidundere: computeren. Vi satte også en mand på månen, og havde det været i dag, ville Neil Armstrong’s udødelige ord utvivlsomt være blevet afbrudt af mindst én mobilsamtale. Læg dertil, at vi hver især er så unikke, at der kun findes ét eksemplar af os blandt jordens 7 milliarder mennesker.

Forslidte vendinger som ”Jeg kan jo ikke noget!” og ”Det er bare mig!” holder altså ikke en meter og burde derfor udskiftes med vendinger som ”Det kan jeg også!” og ”Ikke for at prale, men det er faktisk mig!”.

Altså, ros dig selv og ros dem, du møder på din vej, og gør det især, når du eller de fortjener det mindst – for da er behovet størst.

Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen

Den 5. december 2013 mistede verden den mest respekterede statsleder i vor tid, Nelson Rolihlahla Mandela.

Han kom ellers til verden i et land, hvor der var alt andet end tradition for at respektere mennesker – med hans hudfarve.

Alligevel lykkedes det Mandela at vinde ikke blot sit hjemlands men hele verdens respekt. Mandela viste nemlig verden, at det var muligt at skabe forsoning selv i et land, der havde gennemlevet årtier med apartheid. Og han gjorde det ved eksemplets magt: Mandela tilgav de mennesker, der havde berøvet ham det dyrebareste af alt: friheden. I Mandelas tilfælde drejede det sig om hele 27 år uden frihed.

Mandela gjorde det dog ikke uden bagtanke. Han ønskede at frigøre sig selv for bitterhed og vrede, og han ønskede at se frem – ikke tilbage.

Det samme gjorde de mange, der senere undskyldte foran den såkaldte ”Sandheds- og Forsoningskommission” – og det samme bør vi andre gøre. Tilgivelse kan skabe mere fred i verden og blandt os som enkeltindivider end alverdens fredsbevarende styrker, fredsmæglere og terapeuter nogensinde formår.

Spørgsmålene burde derfor alene være: ”Hvornår skal vi tilgive – eller undskylde?” og ”Hvem skal tage initiativet?”.

Med hensyn til det sidste spørgsmål har netop Mandelas politiske forbillede, Mahatma Gandhi, et ganske godt bud herpå: Tilgivelse er den stærkes kendetegn.

– Mon ikke det samme gælder med hensyn til at undskylde.

Mens det franske parlament netop har vedtaget, at sexkunder skal straffes med bøder på 1500 euro, har man i Odense planer om at tilbyde kunderne fri parkering i såkaldte ”bolle-båse”. Forslaget til denne forbrugerservice kommer oprindeligt fra Tove Nielsen, tidligere leder af de prostitueredes fristed, Reden, i Pjentedamsgade.

Tove Nielsen fik selv idéen på en studietur til Groningen i Holland. Her blev de første bolle-båse opsat i 1998, og siden er der etableret bolle-båse i flere hollandske byer.

Tove Nielsens idé fik straks opbakning fra en arbejdsgruppe, der arbejder med byfornyelse i Odenses frække kvarter – Østergade/Ridehusgade – og går alt efter planen, vil byens borgmester, Anker Boye, kunne indvie den første bolle-bås i Odense den 1. april 2014.

Hvem der til den tid skal klippe snoren, er endnu ikke afgjort, men fra borgmesterforvaltningen forlyder det allerede nu, at Anker Boye er i Tyrkiet i den uge.

Efter det upopulære direktiv om mængden af kanel i danske kanelsnegle er EU nu på banen med et nyt initiativ.

Denne gang drejer det sig om import af iranske ”pedal-toiletter”, bedre kendt som huller i gulvet med rillede afmærkninger til fødderne.

Ifølge den iranske radiolog Dr. Raed Saeed er disse toiletter langt bedre for folkesundheden end det klassiske siddetoilet. Dels giver det en bedre tømning af tarmsystemet, når man besørger i hugsiddende stilling, og dels minimerer det smittespredning, når man undgår kontakt mellem kroppen og et måske beskidt toiletsæde.

Dr. Raed Saeed har personligt fremført disse argumenter over for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, og med så stor overbevisning, at direktoratet efterfølgende har valgt at udstede et direktiv om gradvis overgang fra siddetoilet til pedal-toilet i hele EU.

Herhjemme bliver initiativet bakket op af sygeplejerske Gerd Johnsen med speciale i afføring og mere end 30 års egen erfaring på området:

– En god solid tømning af tarmsystemet bør kun tage ganske få minutter, og det sker bedst i hugsiddende stilling, siger hun.

Fra Familieraadgivningen.dk er der også støtte til pedel-toilettet:

– Mange familiestridigheder skyldes køen foran toilettet – især om morgenen. Så jo hurtigere de enkelte familiemedlemmer kan få afføringen overstået, des bedre.

Pedal-toiletterne i Europa indføres gradvist. Fra 2016 skal alle nye huse forsynes med pedal-toilet, og sidste frist for udskiftning af de gamle toiletter er sat til den 1. januar 2020.

Et sydfynsk ægtepar blev i går varetægtsfængslet i tre uger for at udøve tortur mod deres 14-årige datter. Ifølge chefanklager ved Fyns Politi, Jan Stick, skal ægteparret have hindret datteren i at bruge såvel smartphone som tablet i en sammenhængende periode på over tre timer. Endvidere har de frataget datteren hendes PlayStation i over et døgn.

Ægteparret, hvis navne anklagemyndigheden tilbageholder, er tidligere fundet skyldige i at slukke en søns tv midt i en fodboldkamp samt at nægte deres børn retten til at spise og sms’e på samme tid.

Strafferammen for den nye anklage går fra bøde indtil tre års fængsel. Hvis ægteparret findes skyldige, vil de formentlig også blive frakendt forældremyndigheden over datteren.

Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen

 I USA har man siden 1992 hver den fjerde lørdag i oktober fejret ”Make a Difference Day” – dagen da naboer hjælper naboer. Dermed har man sikret sig 364 dage – hvert år – da man med god samvittighed kan hjælpe sig selv.

Avis-Anden foreslår, at vi gør det modsatte i Danmark: Gør en forskel hver dag – undtagen på din fødselsdag. Det behøver ikke være en stor forskel, blot nok til at skabe lidt glæde og optimisme blandt dem, vi møder.

Man kunne for eksempel starte dagen med at gøre en forskel, når man henter morgenbrød: Køb et par ekstra rundstykker og anbring dem i en pose på din nabos dørhåndtag.

Lad bagerjomfruen beholde byttepengene.

Næste mulighed er skraldemændene, samt post- og avisbuddet. Det kan klares med to pilsnere til de førstnævnte, et stykke chokolade til posten og en skilling til avisbuddet.

Hvis du kører med bus eller tog: Lad en stående få din siddeplads.

Køb en pose slik til uddeling i bussen.

Tilbyd din avis til en anden, når du har læst den.

Ros buschaufføren for at passe køretiderne og bed til, at DSB også lærer det.

Og mens du sidder i bussen eller toget: Send en SMS til dine bedste venner og fortæl dem, hvor meget de betyder for dig.

Hvis du kører bil: Stop ved busstoppestedet og tilbyd en ventende at køre med.

Giv plads i trafikken og overlad din parkeringsplads til en anden.

Send et stort og varmt smil til parkeringsvagten og lad ham vide, at du (for det meste) værdsætter hans arbejde.

Hvis du går gennem byen: Køb ”Hus Forbi” og smid en mønt ved spillemanden i gågaden.

Saml et stykke affald op og smid det i en affaldskurv.

Og på arbejdet: Giv en kompliment til en kollega eller chef.

Tilbyd en kollega en hjælpende hånd.

Og til frokost: Ryd selv af og efterlad dit bord, som det var, da du kom.

Ros køkkenpersonalet for deres indsats.

Skal du handle ind: Lad en anden fortravlet kunde komme foran dig i køen.

Tag en rose med og giv den til kassedamen.

Og når du køber det, som du glemte i supermarkedet: Fortæl Hassan, hvor meget det betyder for dig, at du (også) kan handle lokalt.

Når du kommer hjem igen: Giv hvert familiemedlem et stort knus – og hunden et stort kødben.

Inden du går i seng: Gå ind på din netbank og send et beløb til Læger uden Grænser eller andre, der gerne vil gøre en forskel.

Og når du er i seng: Læg hovedet på puden og nyd tanken om, at – du – gjorde en forskel. Måske ikke en stor én, men stor nok til, at der et eller andet sted er en eller flere, som – måske i samme øjeblik, på en anden hovedpude – glædes ved tanken om det, du gjorde.

Og sov så godt!

Efter Jane Jeginds overtagelse af rådmandsposten i By- og Kulturforvaltningen er der skabt nye alliancer i Odense Byråd, blandt andet mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Alex Ahrendtsen – nyvalgt medlem af By- og Kulturudvalget – har således lovet Anker Boye at holde Jane Jegind i kort snor, hvad angår gennemførelsen af Thomas B. Thriges Gades-projektet. Det sker, efter at Jane Jegind har truet med at modarbejde projektet mest muligt.

Dansk Folkeparti har hele tiden været for projektet, men ifølge sædvanligvis velunderrettede kilder har Alex Ahrendtsen alligevel betinget sig en personlig modydelse til gengæld for støtten.

Det var ingen tilfældighed, at en kinesisk skoleklasse vandt over en dansk i DR’s dokumentarprogram ”9. z mod Kina”. I 2009, da Kina for første gang deltog i den internationale PISA-undersøgelse, kom kineserne tilmed ind på en global førsteplads.

Denne succes er hidtil blevet forklaret med, at der i Kina er overdreven fokus på konkurrence, og at dette fokus bliver introduceret allerede i børnehaveklasserne. Nu er det imidlertid kommet frem, at der er en anden og langt vigtigere årsag til succesen. Nemlig at indlæringen af det kinesiske sprog begynder, mens børnene endnu er fostre. Det sker via hovedtelefoner anbragt på den gravides mave, og de første lektioner indledes, så snart fosteret er kønsbestemt.

Teknikken, kendt som ”Pre-born-learning”, blev første gang anvendt under kulturrevolutionen, og den er nu så veludviklet, at mange nyfødte begynder at kommunikere få timer efter fødslen. I et tilfælde, som Avis-Andens udsendte overværede, var den første sætning: ”Jeg har hovedpine!”. I et andet: ”Nej, du skader barnet!”. Ifølge fødselslægen, Jiewei Chen, er det dog usikkert, om barnet forstår meningen af det sagte eller blot gentager, hvad det har hørt gentagne gange.

Herhjemme har den kinesiske indlæringsmetode vagt stor interesse, og forskere på Aarhus Universitet søger for tiden mødre, der er villige til at deltage i lignende eksperimenter i Danmark.

Efter en valghandling er det som bekendt vigtigt, at deltagerne kan præsentere deres eget resultat på en positiv måde – men det er langtfra gratis. Ifølge en prisliste, som Avis-Anden er kommet i besiddelse af, tager spindoktorerne sig godt betalt for denne service. Prislisten stammer fra spindoktorernes landsorganisation, Spin og Vind, og den graduerer priserne efter nederlagets størrelse. En mindre tilbagegang kan for eksempel vendes til en stor sejr for 50.000 kr. Hvis man samtidigt vil have et andet partis fremgang vendt til et ”skuffende resultat”, må man erlægge 50.000 kr. ekstra. For 125.000 kr. tilbyder spindoktorerne at sælge et lavt antal stemmer som en ”imponerende fremgang” eller ”valgets vinder”, og for 150.000 kr. kan et katestrofevalg præsenteres som ”bedre end forudset”. Listens dyreste præsentation koster 250.000 kr. og lyder: ”Hvad for et valg?”

Alle præsentationer leveres sammen med en stribe undskyldninger og udenomssnak, som køberne kan benytte, hvis pressen eller andre skulle angribe deres præsentation.

Som den første af Viasats tv-stationer lover TV3 nu at fjerne de sidste rester af underholdning og film fra sendefladen. Dermed imødekommer kanalen et udtalt ønske blandt dens seere. De har længe følt sig voldsomt generet af de ofte billige film og kunstige reality shows, der konstant afbryder reklameblokkene.

– Reklamerne er både sjovere og mere realistiske end alt det andet, de sender – siger en af de trofaste reklameseere og tilføjer: Reklamerne får mig til at drømme om alle de dejlige ting, jeg ikke vidste, jeg manglede – og det nyder jeg.

TV3’s annoncører var ligeledes utilfredse med de mange afbrydelser:

– En effektiv manipulation forudsætter, at vi har seernes opmærksomhed fuldt og helt, ikke stykkevis og delt. Vi kan derfor kun være tilfredse med TV3’s løfte om en underholdningsfri reklamekanal.

Den nuværende programflade skal efter planen udfases over de kommende seks uger. Dermed bliver der god tid til at omskole studieværter og reality-stjerner til statister og skuespillere i ”rigtige” reklamefilm.

Byens bogbutikker får nu deres værste konkurrent, biblioteket, tættere ind på livet. Som et led i den kommunale sparerunde er biblioteksbøgerne nemlig på vej ud i byens tomme butikker. Her skal lånerne – fortsat – betjene sig selv, og den daglige rengøring skal efter planen klares af robotstøvsugere.  Samtidigt introduceres en form for døgnåben, idet det bliver muligt at læse nogle af de mest populære bøger – fra gaden af.

Med udflytningen forventer kommunen at spare 70 % på biblioteksbudgettet, men ifølge den kommende rådkvinde for By- og Kulturforvaltningen, Jane Jegind, drejer det sig også om at skabe liv i de mange tomme butikker:

– Med den kommende omlægning af trafikken i centrum må vi forvente, at de mange tomme butikker forbliver tomme. Biblioteksudflytningen skal derfor også ses som en hjælpende hånd til de frustrerede udlejere.

Den første udlejer i Odense, som nyder godt af de midlertidige biblioteker, er ejendomsinvestor Karsten Bill Rasmussen. En af hans tomme butikker ligger i Kongensgade 63, og den er nu aktuel med bind 4 om bylivet i det gamle Odense. Dette lokalhistoriske bind kan dog kun læses fra gaden af. Til gengæld kan det købes i alle byens bogbutikker.

Efter flere års personalenedskæringer inden for sundhedsplejen i Odense er det blevet nødvendigt at lade plejehjemsbeboere bruge bleer frem for toiletter. Efter de foreløbige beregninger vil det årlige forbrug af bleer og friskluftssprays svare til blot én sosu-assistents løn, og på sigt vil den manuelle behandling af bleerne kunne klares af robotter.

Odenses ældrerådkvinde, Jane Jegind, beklager dog, at det har været nødvendigt med denne besparelse:

– Personligt foretrækker jeg toiletbesøg frem for ble, men Odense har været gennem nogle store besparelser, og nu skal vi også finde penge til det nye musik- og teaterhus, Odeon. Når dét står færdigt, er jeg til gengæld sikker på, at ble-brugerne vil indse, at de har lidt i en større sags tjeneste. Af samme grund er det nu planen at indrette en særlig ble-bruger-loge i Odeon – med automatisk udluftning.

Borgmester Anker Boye bakker sin rådkvinde op og tilføjer:

– Besparelserne skyldes jo den forrige regering, og nu må vi tænke på vækst. Med vækst får vi flere skatteydere og dermed råd til den velfærd, vi alle ønsker. Nøgleordet er altså ”vækst”, og det skaber vi ikke ved at markedsføre Odense som byen, hvor alle kommer på spanden – i tide.

Endvidere er problemet efter min mening ikke så alvorligt, som det er blevet gjort til. De fleste ble-brugere er jo demente, så skulle de blive lidt fugtige i bukserne, er det hurtigt glemt igen.

Politikernes prioritering støder ikke uventet på modstand hos Ældre Sagen i Odense. Her foreslår forkvinden, Kathrine Sørensen, at politikerne selv prøver en måned med ble frem for toiletbesøg.

Hun tilbyder tilmed at hjælpe med skiftningen, eventuelt i forbindelse med de ugentlige byrådsmøder.

Kathrine Sørensens forslag er foreløbigt blevet afvist – af hensyn til tilskuerne til byrådsmøderne.

Stof til eftertanke af psykoterapeut Torben Madsen

Hver dag året rundt er der over 100 danskere, der modtager den fatale besked, at deres liv er ved at nå til en afslutning.

Et sådant budskab sætter selvsagt gang i en masse tanker om, hvilken form for afslutning man kan forvente, og spørgsmål som ”Hvor længe har jeg igen?”, ”Vil afslutningen blive smertefuld?”, ”Burde jeg selv gribe ind, mens jeg endnu kan?” og ”Hvad er der på den anden side, hvis noget overhovedet?” blander sig i et væk med følelsen af fornægtelse, ensomhed, bitterhed, vrede, afmagt og for nogen – forløsning.

Senere eller parallelt hermed er det spørgsmål som ”Hvad med min families liv uden mig?” og ”Hvordan skal jeg bruge den sidste tid?”, der trænger sig på. Og netop besvarelsen af disse to spørgsmål kan meget vel blive afgørende for, om man dør levende eller lever døende. Man står billedlig talt med valget mellem at skubbe resten af ”kagen” væk eller at tage et velvalgt sidste bid.

Helt så enkelt er det selvfølgelig ikke altid. Helbredet, psyken, omgivelserne og økonomien kan sætte deres begrænsninger, men for alle gælder det, at de sidste dage skal fyldes ud med et eller andet og hvorfor så ikke fylde dem med oplevelser, der bekræfte livet frem for dets modpol?

Man kunne eksempelvis tage ved lære af den spanske filmproducer Isabel Coixet’s smukke film ”Mit liv uden mig”. I den følger man en mor og hustru, der får sin dødsdom i en alder af blot 23. Den lyder på, at hun har højst to måneder mere at leve i. Hun sætter sig resolut ned og skriver en liste over det, hun vil nå før sin død – blandt andet at finde en ny hustru til sin mand samt bånde fødselsdagshilsner til sine børn, så de kan få en hilsen hver eneste fødselsdag, indtil de bliver 18 år. Endvidere vil hun opleve en familiepicnic ved stranden – ryge og drikke, som hun lyster – sige præcis, hvad hun tænker – nyde en sidste forelskelse – forlige sig med sin far – fortælle sine døtre igen og igen, at hun elsker dem – samt prøve en ny frisure og kunstige negle.

Derpå følger hun sin ”plan” punkt for punkt, og hvad der ellers kunne være blevet dødens triumf, ender med at blive livets triumf. Man fristes næsten til at sige, at hun døde med et veltilfreds smil på læberne.

Og jeg fristes til at spørge: ”Hvorfor vente med at lave – eller følge – listen, indtil det måske er for sent?”.

Efter flere forgæves forsøg lykkedes det endelig at blive enig om en stormoské i Odense. Bag initiativet står Det Islamiske Trossamfund på Fyn, og de ser frem til at indvie den nye moské senest i foråret 2015.

Oprindeligt havde trossamfundet ønsket at bygge nyt på en af de kommende byggegrunde ved Thomas B. Thriges Gade, men efter forhandlinger med Odense Byråd accepterede de at indrette moskéen i byens rådhus, nærmere bestemt i den del, der blev bygget til i 1955.

Dermed bliver der skabt en religiøs akse i Odense Centrum, bestående af Sankt Albani Kirke mod øst, stormoskéen i centrum og Odense Domkirke mod vest. Af samme grund har byrådet besluttet at ændre navnet ”Flakhaven” til ”Troshaven”.

Stormoskéen er blot den anden af slagsen i Danmark, og den skal efter planen rumme såvel bederum som kontorer, reception og et dagcenter for muslimske ældre. Bederummet indrettes i den eksisterende rådhushal, og de øvrige rum i bygningen ud mod Vilhelm Werners Plads.

Odenses borgmester, Anker Boye, ser frem til det nye naboskab og fremhæver fordelene ved fællesdrift af rådhusets kantine, herunder muligheden for at veksle mellem traditionelle danske retter og retter tilpasset de nye brugere.

Formanden for Dansk Islamisk Råd, Mohamed Al Maimouni, er ligeledes optimistisk og understreger, at den nye moské skal være en dansk moské.

– Det er ikke vores hensigt, at Danmark skal tilpasse sig Islam. De to minareter, der opføres i forbindelse med ombygningen, vil derfor ikke blive benyttet til den traditionelle indkaldelse til morgenbøn.

Bag financieringen af den nye moské står den nu tidligere emir af Qatar, Hamad bin Khalifa, og går alt efter planen, vil såvel emiren som den danske dronning være til stede ved den officielle åbning i 2015.

DR’s serie om, hvordan nyrige kan undgå at betale skat i Danmark, har skabt travlhed hos de medvirkende banker, advokater og revisionsfirmaer. Jyske Bank har således udvidet åbningstiderne for at klare den hastigt stigende efterspørgsel, og revisionsfirmaet Ernst & Young kører med døgnbemandet telefon.

Serien har titlen ”I skattely”, og den giver indblik i, hvilke lande, det er mest fordelagtigt at bosætte sig i, hvornår man skal flytte dertil i forhold til en forventet indtægt, og ikke mindst: Hvordan anonyme hævekort gør det umuligt at spore udlandsdanskere, hvis de trods fraflytningen vælger at opholde sig i Danmark.

Programmets store succes for de involverede firmaer har resulteret i flere klager til DR’s interne ombudsmand, Jacob Mollerup. Fælles for klagerne er, at de føler sig forbigået. Enkelte antyder tilmed, at de firmaer, der opsøges i programmerne, kan have betalt DR’s journalister – under bordet. I så fald er det ”skjulte” kamera blot benyttet for at skjule den rette sammenhæng.

Jacob Mollerup vil endnu ikke udtale sig om sagen, men DR1’s kanalchef, Pil Gundelach Brandstrup, erkender, at DR1 har været med til at skævvride konkurrencen.

– Som public service-kanal burde vi have afsluttet programmerne med en liste over samtlige skattely-rådgivere og samtlige udstedere af anonyme kreditkort. Vores liste over skattely var ligeledes mangelfuld, og det vil vi gerne undskylde over for de lande, der måtte føle sig forbigået.

Kanalchefen lover tillige fair konkurrence i de næste to public-service-udbud: ”Assurancesvig for begyndere” og ”Sådan stjæler du en bil, 1-4”.

Folketingets nye debatform, hvor partilederne duellerer i folketingssalen, er ikke blevet helt så muntert som håbet. Folketingets formand, Mogens Lykketoft, havde ellers opfordret til, at politikerne skulle dukke talstærkt op, så den rette stemning kunne skabes. Han har tillige lempet på de strikse regler om, at politikerne hverken må klappe eller buhe i Folketingssalen.

Det bedste indlæg kom fra Lars Løkke Rasmussen, som ikke betragtede 2.000 ekstra om måneden som et rimeligt incitament til at påtage sig et arbejde.

– Det er jo ikke mere end én dags diæter hos GGGI – eller et par ekstra sko i skabet.

Statsminister Helle Thorning forsøgte også at gøre sig morsom. Hun takkede den amerikanske efterretningstjeneste NSA for, at den i det mindste gad lytte til hende.

De to indlæg var dog ikke nok til at tilfredsstille formanden – og Folketingets præsidium. Mogens Lykketoft har derfor besluttet at installere grinemaskiner i såvel Folketingssalen som Vandrehallen. Maskinerne kan indstilles til såvel hånlatter som hjertelatter og ironisk latter. Endvidere har Lykketoft bestilt firmaet delattergale.dk til at coache de enkelte medlemmer, og hvis det ikke giver resultater, vil der blive mulighed for et besøg hos kollegaerne i det britiske parlament.

Ifølge valgforsker lektor Rune Stubager fra Aarhus Universitet er de sidste seks måneder før et kommunalvalg langt de mest produktive og gunstige for borgerne. Stubager tør dog ikke udtale sig om den mulige årsag til dette fænomen – men det tør vi. Vi har nemlig spurgt adskillige politikere – inklusive Odenses borgmester, Anker Boye – og de hævder, at det kun kan skyldes en tilfældighed.

– Vi arbejder i hele valgperioden ud fra, hvad der tjener borgerne bedst; selv hvis det skulle koste os en plads i byrådet. At skyde os andet i skoene er helt urimeligt!

Der var dog en enkelt politiker, der mente, at der godt kunne være en sammenhæng mellem ønsket om at blive genvalgt og viljen til at gøre det bedst muligt op til et valg. Hun er nu indlagt til observation, og hendes tilstand betegnes som kritisk.

Fra næste år behøver odenseanerne ikke at søge mod Kerteminde for at solbade i strandsand eller svømme under åben himmel. På Odense Havn er der allerede en fin sandstrand, og nu har byrådet vedtaget at supplere denne strand med et havnebad.

Dermed kommer Odense på omgangshøjde med blandt andet København og Faaborg. Havnens formand, Anker Boye, glæder sig allerede til at klippe den røde snor. Kertemindes turistchef, Dorte Frandsen, frygter derimod for konsekvenserne.

– Vi har altid været odenseanernes foretrukne badested, og mange af byens forretninger er baseret på denne turisme. Hvordan skal det nu gå?

Dorte Frandsen håber dog på, at nogle odenseanere vil foretrække omgivelserne i Kerteminde frem for dem på Odense Havn.

På billederne herunder ses havnens sandstrand som en lys stribe midt i billedet. I højsæsonen prydes den med palmetræerne på det nederste billede.

Den danske greenpeace-aktivist, Anne Mie Roer Jensen, får nu uventet hjælp fra udenrigsminister Villy Søvndal. Hjælpen består dog ikke i protester over for præsident Vladimir Putin; det overlader Søvndal til den hollandske regering. Søvndal har derimod sendt Anne Mie en personlig hilsen vedlagt et foto af ham selv. Det sker efter anbefaling fra en krisepsykolog med speciale i hjemve – og hvordan man undgår det.

Det vides ikke om de øvrige 30 aktivister har modtaget lignende hjælp fra deres regeringer, men det danske udenrigsministerium har lovet at informere dem om det danske initiativ.

Statistik er for mange blot tal, der glemmes på rekordtid. Måske fordi der er for mange af dem, måske fordi de præsenteres på en kedelig måde. Avis-Andens redaktør tror mest på det sidste.

– Det er langt nemmere at huske tal, der præsenteres på en utraditionel måde eller i en uventet sammenhæng.
Vi ved til eksempel, at det gennemsnitlige boligareal per dansker er 52 kvadratmeter. Vi ved også, at der er 5.290 hjemløse. De tal kunne præsenteres i lange tabeller, som kun læses af få og huskes af færre – eller de kunne præsenteres på denne måde:

Det gennemsnitlige boligareal per dansker er 52 kvadratmeter.
For 5.290 er det nul.

Vi ved også, at rygning og langvarig ensomhed forkorter livet omtrent lige meget. Den viden kunne med fordel præsenteres således:

I dag dør 38 danskere af rygning. Dermed er rygning lige så farligt som langvarig ensomhed.

Den utraditionelle sammenhæng kunne også benyttes til at fremhæve et paradoks:

Danskerne er verdens lykkeligste folkefærd. 460.000 af os får lykken i pille-form.

… eller noget morsomt:

I dag ser danskerne tv i tre timer og 18 minutter. Et dansk samleje varer fem minutter og 24 sekunder.

Redaktøren har valgt at kalde denne præsentation af statistik for ”drops”. På engelsk betyder det ord både ”at levere noget” og ”små mængder”. I dette tilfælde ”at levere små mængder af information”.
En mulig definition på drops kunne derfor lyde således:

Enkelte fakta, teorier eller formodninger præsenteret på en utraditionel måde eller i en uventet sammenhæng med det formål at gøre dem ekstra spændende, underholdende, informative eller tankevækkende.

Blandt redaktørens drops er også følgende:

– I Danmark har vi oplyst demokrati. Vores tillid til såvel de journalister, der oplyser os, som de politikere, der styrer os, ligger i bund for fjerde år i træk.

– Indtil nu har der levet 450 generationer i Danmark. Den mest omtale er 2. generation.

– I dag går 94 ud af 100 arbejdsparate på job. 11 af dem har mere end et job.

– I dag forsøger 16 danskere at tage deres eget liv. Hver tiende for sidste gang.

– Danmark har verdens bedste kok og restaurant. Vores nationalspise er røde pølser i hvidt brød.

– I dag bliver 77 par gift i Danmark. 43 bliver skilt.

– I dag dør 2700 mennesker af sult, 8000 dør af overvægt.

– I 2012 rejste 14.2 mio. passagerer fra en dansk lufthavn. Alle overlevede.

– I dag bliver der født 153 i Danmark. 90 % af dem har den far, de tror.

– I dag har 3700 danskere fødselsdag. 150 af dem for sidste gang.

– I år slår eller truer 80.000 mænd deres samlever. Dermed står de for halvdelen af volden i parforholdet.

– I dag er nettoformuen per dansker 860.000 kroner. 226.000 af os er registreret som dårlige betalere.

Med byggeriet af den nye tilbygning til bymuseet Møntergården har Odense igen vist, at nyt og gammelt går fint hånd i hånd.  Byggeriet er blandt andet blevet rost af Akademisk Arkitektforening, som fremhæver ”den respektfulde dialog med områdets mange historiske bygninger”.

Arkitekt Jan Bo Jensen, museumsinspektør og Odense Bys Museers repræsentant i byggeprocessen, er ligeledes positiv og samtidig overbevist om, at bygningen vil blive et mønstereksempel på god indpasning af moderne byggeri i historiske omgivelser.

På fotoet herover ses den nye bygning – til venstre – i billedet.

Efter vedtagelsen af en sivegade i parkeringsanlægget under den nye Thomas B. Thriges Gade har projektsekretariatet modtaget adskillige ansøgninger fra erhvervsdrivende, der ønsker at leje sig ind i p-kælderen. Bag én af dem står Ernst Kier, ejer af byens fem McDonald’s. Ernst Kier ønsker at etablere en McDonalds drive in, hvor bilisterne kan afgive deres bestillinger ved indkørslen ved Østre Stationsvej og modtage varerne umiddelbart før Albani Torv.

Hvis kommunen imødekommer denne ansøgning bliver det den tredje McDonald’s i Odense Centrum.

I bunken af ansøgninger er der også en fra herrefrisør Kurt Larsen med sloganet ”Vi klipper Dem, mens De venter”, Kvik Rens ApS samt Bilplejen.dk i Odense. Bilplejen vil især satse på vask og polering.

Den massive eksponering af lokalpolitikerne på landets lygtepæle, husgavle, busser m.m. tærer hårdt på de opstillede kandidater. Mange har svært ved at genkende sig selv, og andre føler mindreværd, når de ser, hvor godt de kan tage sig ud. En enkelt, Avis-Anden talte med, savnede sine smilerynker og erfarne look på sine valgplakater, og andre var dødtrætte af at blive markedsført som enhver anden vare.

Kommunernes Landsforening har derfor oprettet en krise-linje, som de frustrerede politikere, kan benytte 24 timer i døgnet. Her kan de komme i kontakt med såvel krisepsykologer som PTSD-ramte x-politikere.

Endvidere har mange af landets skadestuer udvidet deres beredskab op til det kommende kommunalvalg.